Påsken i Markusevangeliet

Markusevangeliet

Påsken i Mark 14–16

Fra påskemåltidet til den tomme grav

Påsken som ramme Mark 14–16

Markus placerer Jesu lidelse, død og opstandelse inden for påskens ramme. Påsken og de usyrede brøds fest var i GT i princippet to separate fester, men de faldt i forlængelse af hinanden (4 Mos 28,15f). Kapitlerne 14–16 følger et stramt kronologisk forløb fra påskeaftenen til søndag morgen.

14,1a Påsken kommer

Markus sætter scenen: påske og de usyrede brøds fest

14,1b–11 Plot og forræderi

Plottet mod Jesus, salvingen i Bethania og Judas’ forræderi

14,12–25 Påskemåltidet

Forberedelse, måltidet og indstiftelsen af nadveren

14,26–52 Gethsemane

Forudsigelse af Peters fornægtelse, bøn og tilfangetagelse

14,53–72 Retssag og fornægtelse

Jesus for Rådet og Peters fornægtelse

15,1–15 Jesus for Pilatus

Politisk retssag og dødsdom

15,16–47 Korsfæstelse og død

Tornekroning, korset, Jesu død og gravlæggelse

16,1–8 Den tomme grav

Kvinderne ved graven og englens budskab om opstandelsen

Tidslinje

Tidspunkt	Begivenhed	Reference
Torsdag aften	Påskemåltidet og nadveren	14,17–25
Torsdag nat	Gethsemane, tilfangetagelse, Peters fornægtelse	14,32–72
Fredag morgen	Jesus for Pilatus	15,1
3. time (kl. 9)	Korsfæstelse	15,25
6. time (kl. 12)	Mørke over jorden	15,33
9. time (kl. 15)	Jesu død	15,34–37
Fredag aften	Gravlæggelse	15,42–47
Lørdag aften	Kvinderne køber salve	16,1
Søndag morgen	Den tomme grav	16,2–8

Jesu egne forudsigelser — opfyldt i påsken

8,31

Menneskesønnen skal lide meget, forkastes og slås ihjel — og opstå på den tredje dag

9,31

Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder → opfyldt i 15,1

10,33–34

Overgives til ypperstepræster, dømmes, udleveres til hedninger, spottes, piskes, dræbes — og opstå

14,27–28

Disciplene skal falde fra (Zak 13,7), men Jesus vil gå forud til Galilæa → opfyldt i 16,7

14,1a · Påsken kommer

Påsken og de usyrede brøds fest var i GT to separate fester, men de faldt i forlængelse af hinanden (4 Mos 28,15f). Tallene for deltagere i påsken i Jerusalem varierer fra tre til tolv millioner.

14,3–9 · Salvingen i Bethania

En kvinde salver Jesus med nardusolie hos Simon den Spedalske. At krukken «brydes» viser, at hun har brugt hele olien. Disciplene kritiserer hende (Matt 26,8), især Judas (Joh 12,4).

Jesu svar

En befaling («lad hende være»), et spørgsmål («Hvorfor gør I det svært for hende?»), et statement («Hun har gjort en god gerning mod mig») og en forklaring («De fattige har I jo altid hos jer»).

Salvelse til begravelse

Kvinden har — tilsyneladende til forskel fra disciplene — forstået at Jesus skulle dø. Det er en salvelse til begravelsen, hun er i gang med. Fortællingen skal følge evangeliets forkyndelse.

14,12–16 · Forberedelse af påskemåltidet

Markus nævner tre gange, at det var et påskemåltid (v. 12.14.16). Understregningen foregriber talen om pagten i v. 24. Normalt holdt man påske med sin familie (2 Mos 12,3–4.46). Når Jesus holder det med disciplene understreger han, at det er hans sande familie (jf. 3,31ff).

14,17–21 · Påskemåltidet

Påskemåltidet skulle spises om aftenen (2 Mos 12,8). Jesus forudsiger Judas’ forræderi med «Sandelig siger jeg jer». Markus understreger en spænding mellem Guds plan og Judas’ handling: «Ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes ved» (ikke «af»).

14,22–25 · Det nye påskemåltid — nadveren

Som en del af påskemåltidet, der handlede om udvandringen fra Ægypten, tager Jesus brød og vin og redefinerer, hvad måltidet betyder. Det har ikke længere sit centrum i udvandringen, men i Jesu død.

Element	Jesu ord	Betydning
Brødet	«Mit legeme»	Sandsynligvis det usyrede brød fra påskemåltidet
Vinen	«Mit blod, pagtens blod»	Knytter blod og pagt sammen, som Moses i 2 Mos 24,8

Pagten i GT og nadveren

2 Mos 24,8

Gud indstifter en pagt med Israel ved blod efter udvandringen fra Ægypten

Jer 31,31ff

Løftet om en ny pagt, der formidler Guds tilgivelse

Mark 14,24

Jesus knytter blod og pagt sammen — som Moses — men nu med sin egen død

Den sidste sætning indledes med «Sandelig siger jeg jer»: Jesus skal først drikke vinen igen i «Guds rige» — en periode hvor Guds rige er realiseret på en måde, det ikke er før Jesu død.

15,1–15 · Jesus for Pilatus

De jødiske ledere «udleverede» Jesus til Pilatus (v. 1b), og dermed opfyldes Jesu forudsigelse i 9,31. Spørgsmålet skifter fra den religiøse anklage (Messias, gudsbespotter) til den politiske: er Jesus jødernes konge?

Retssag	Anklage	Karakter
For Rådet (14,53ff)	Messias? Gudsbespotter?	Religiøs
For Pilatus (15,1ff)	Jødernes konge?	Politisk

Pilatus kan se, at sagen er uden indhold. Markus pointerer, at en af årsagerne til udleveringen var misundelse. Pilatus handler med det formål at gøre folkeskaren tilpas.

15,16–20 · Tornekroningen

Jesus klædes som en konge og hilses som «Jødekonge». At de spytter på ham er et udtryk for foragt (jf. Es 53,5 og Es 50,6). Hånen opfylder Jesu profeti i 10,34.

15,21–28 · Korsfæstelsen

Simon fra Kyrene tvinges til at bære tværstangen. Der har tilsyneladende været en «Rufus» i menigheden i Rom (Rom 16,13). Korsfæstelse var en voldsom straf. Normalt korsfæstede man folk ved befærdede veje som afskrækkelse.

15,29–32 · Spottens dobbelte ironi

Tre grupper håner Jesus: de forbigående (v. 29), ypperstepræsterne og de skriftkloge (v. 31) og de medkorsfæstede (v. 32). Spotten følger to spor:

Spottens spor	Hvad de siger	Ironien
Templet	«Du som ville bryde templet ned og rejse det på tre dage»	Jesus er netop i gang med at «rive templet ned» (dø) for at «bygge det op» (opstå)
Frelsen	«Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse»	Netop fordi han frelste andre, kunne han ikke frelse sig selv — han gav sit liv som løsesum (10,45)

15,33–39 · Jesu død

Mørket

Fra den sjette til den niende time var der mørke over jorden. I GT er mørke ved højlys dag ofte et domstegn (5 Mos 28,29; Am 8,9; Jer 15,9; Es 13,10). Det tydeligste eksempel er mørket ved udgangen fra Ægypten (2 Mos 10,21ff).

Jesu råb — Sl 22

Jesu råb er taget fra Sl 22. Salmen rummer en dobbelthed: på den ene side en klagesalme (v. 1), på den anden side en klar forvisning om Guds frelse (v. 23ff).

Forhænget flænges 15,38 · jf. 1,10

Sted	Hvad flænges?	Hvad åbenbares?
1,10	Himlene flænges	Ånden daler ned — evangeliets begyndelse
15,38	Forhænget i templet flænges	Evangeliets afslutning — åbenbaring fra himlen/templet

To klassiske forståelser: 1) Dom over templet og folket — en foregribelse af år 70. 2) En direkte vej til Gud — ligesom der var en «direkte linje» fra Gud til Jesus i 1,10, sådan er der det nu for den, der følger ham.

15,40–47 · Gravlæggelsen

Første gang Markus nævner kvinder, der følger Jesus. Josef fra Arimatæa (muligvis Rama, jf. 1 Sam 1,19) får Jesu legeme. At det sker fredag aften hænger sammen med, at en henrettet ifølge Moseloven ikke måtte hænge på korset natten over (5 Mos 21,22f).

16,1–4 · Kvinderne går ud til graven

I 15,40 så Magdalene og Maria graven. I 15,42 sker Jesu død «dagen før sabbat». Nu fortsætter Markus med «da sabbatten var forbi». Lørdag aften køber kvinderne salve — de har ingen forventning om, at Jesus skulle stå op fra de døde.Spørgsmålet om, hvem der skal rulle stenen bort, viser sig overflødigt — den var allerede væltet fra. Markus fortæller ikke hvem; det fortæller Mattæus (28,2).

16,5–7 · Kvinderne går ind i graven

I jødisk litteratur bliver engle nogle gange omtalt som «ung mand». De hvide klæder trækker spor tilbage til forklarelsen på bjerget, hvor Jesu himmelske eksistens kommer til udtryk i hvide klæder.

«Jesus fra Nazaret, den korsfæstede»

Englen siger ikke at Jesus «var korsfæstet», men «den korsfæstede». Det græske udtryk lægger op til, at Jesu korsfæstelse har betydning og konsekvenser også efter opstandelsen.

Peter nævnes særskilt

Englen kalder dem stadig «disciple» trods deres svigt og flugt. Peter nævnes særskilt på grund af hans fornægtelse. At Jesus går foran dem til Galilæa opfylder 14,28.

16,8 · Frygt og tavshed

Frygt er et grundlæggende element i mødet med Jesus i evangelierne. Når vi sammenholder med de øvrige evangelier, forvandles frygten langsomt til glæde.

Hvad betyder Jesu opstandelse?

1 Bekræftelse

De første kristne så opstandelsen som bevis på, at Jesus virkelig var den, han sagde han var (Apg 17,30ff)

2 Korsets værdi

Jesu død og opstandelse ses under ét. Hvis Jesus ikke er opstået, mister korset sin værdi. Opstandelsen bekræfter korsets værdi (1 Kor 15,12ff)

3 Forbillede

Jesu opstandelse er forbillede på vores opstandelse (1 Kor 15; Fil 3,20ff)

Hvor slutter Markus? 16,8 eller 16,20?

De tidligste store håndskrifter slutter efter 16,8. Tidlige kirkefædre (Euseb, Jerome) siger eksplicit, at 16,9ff ikke var i flertallet af håndskrifterne. Afsnittet 16,9–20 opsummerer temaer fra de andre evangelier:

Mark 16	Begivenhed	Parallel
v. 9	Vise sig for Maria Magdalene	Joh 20,11ff
v. 11	Disciplenes vantro	Luk 24,11.41
v. 12f	Vandringen til Emmaus	Luk 24,36ff
v. 15	Missionsbefaling	Matt 28,19; Luk 24,47
v. 19	Himmelfart	Luk 24,50ff; Hebr 1,1ff

Det græske sprog i 16,9ff er meget forskelligt fra 1,1–16,8. Maria Magdalene introduceres på ny i v. 9, skønt hun lige er nævnt i 16,1. Afsnittet er muligvis tilføjet for at få en afslutning, der ligner de andre evangelier.

Tema: Markusevangeliet

← Alle studieark