Daniel 11,2–35 · Farvekoder: Syd (Ptolemæerne) · Nord (Seleukiderne)
Persien og Alexander
v. 2–4
v. 2
Tre persiske konger, så en fjerdeDen fjerde (Xerxes I) ruster alt mod Grækenland.
v. 3–4
En vældig konge — riget delesAlexander den Store. Riget deles «til alle fire verdenshjørner», men ikke til hans efterkommere.
De første konflikter
v. 5–9
v. 5
Sydens konge bliver stærkPtolemæus I Soter (Egypten). Men en af hans fyrster (= Seleukus I Nikator) bliver stærkere og grundlægger en ny stormagt omkring Babylon.
v. 6
Forbund ved ægteskabPtolemæus II slutter fred med Antiochus II. Datteren Berenike giftes med Antiochus — der dog allerede var gift med Laodike. Planen mislykkes.
v. 7–8
«Et skud fra hendes rod»Ptolemæus III (246–221 f.Kr.) fører krig mod Seleukiderne som hævn for Laodikes drab på Berenike.
v. 9
Nordens konge trænger indSeleukiderne forsøger et modangreb mod Egypten, men må vende hjem.
Antiochus III den Store
v. 10–20
v. 10–12
Stormflod og modangrebAntiochus III ruster sig med store troppestyrker. Ptolemæus IV slår ham ved Rafia (217 f.Kr.), men udnytter ikke sejren.
v. 13–16
Antiochus vender tilbageStørre hær end før. Indtager «det herlige land» (Israel). Voldsmænd i Israel rejser sig (v. 14) — muligvis pro-seleukidiske jøder.
v. 17
Kleopatra IAntiochus giver sin datter Kleopatra til Ptolemæus V for at ødelægge Egypten indefra. Men Kleopatra holder med sin mand — planen slår fejl.
v. 18–19
«De fjerne øer»Antiochus III vender sig mod Grækenland og Lilleasien, men en romersk hærfører (Scipio) stopper ham. Han falder og forsvinder (187 f.Kr.).
v. 20
Seleukus IVSender en skattedriver (Heliodor) til templet i Jerusalem. Dør kort efter.
Antiochus IV Epifanes — «Den foragtede»
v. 21–35
v. 21–24
Magt ved list og bedragIngen kongeværdighed tilkommer ham; han tilraner sig magten ved intriger. Bryder pagten med «pagtens fyrste» (ypperstepræsten).
v. 25–27
Krig mod EgyptenDrager mod Ptolemæus VI med stor hær. Sydens konge kan ikke holde stand — forrådt af sine egne hoffolk. De to konger sidder ved samme bord og lyver for hinanden.
v. 28
«Ondt i sinde mod den hellige pagt»På vej hjem plyndrer Antiochus templet i Jerusalem.
v. 29–31
Kittæiske skibe & ødelæggelsens vederstyggelighedRomerne (kittæiske skibe) stopper Antiochus i Egypten. Han retter i stedet sin vrede mod Jerusalem: afbryder det daglige offer og opsætter «ødelæggelsens vederstyggelighed» (168 f.Kr.). Jf Matt 24,15.
v. 32–35
De trofaste og MakkabæerneDem, der kender Gud, gør modstand. De «indsigtsfulde» vejleder mange, men falder ved sværd og ild. Renselse og lutring indtil endetiden.