Vejen til Sinaj
2 Mos 12–19Fra Ramses i Egypten gennem havet og ørkenen til Sinaj-bjerget, hvor Israel får de ti bud.
1
–
9
Vejen til Sinaj
2 Mos 12–19
Fra Ramses i Egypten gennem havet og ørkenen til Sinaj-bjerget, hvor Israel får de ti bud.
Rejsens stop (9)
1
Ramses
2 Mos 12,37
Efter påskenatten bryder israelitterne op fra Ramses. Byen er sandsynligvis Pi-Ramesse i det østlige Nildelta, hvor israelitterne havde arbejdet som slaver (2 Mos 1,11).
2
Sukkot
2 Mos 12,37-42
Første lejrplads. Folket har ikke nået at lade brøddejen hæve og bager usyrede kager. Placeres ofte ved Tell el-Maskhuta i Wadi Tumilat.
3
Etam
2 Mos 13,17-22
Lejren ved ørkenens rand. Gud fører ikke folket ad den korte vej langs kysten, men går foran dem i en skysøjle om dagen og en ildsøjle om natten. Stedet kendes ikke.
4
Gennem havet
2 Mos 14
Ved Pi-Hakirot bliver folket indhentet af Faraos hær. Havet deler sig, og israelitterne går tørskoet over. Hvor det skete, er omdiskuteret; markøren står ved Bittersøerne som et af de foreslåede steder.
5
Mara
2 Mos 15,22-26
Efter tre dage i Shurørkenen finder folket kun bittert vand. Moses kaster et stykke træ i vandet, og det bliver sødt. Traditionelt placeret ved kilden Ain Hawara.
6
Elim
2 Mos 15,27
En oase med tolv kilder og halvfjerds palmer. Traditionelt placeret i Wadi Gharandal.
7
Sin-ørkenen
2 Mos 16
Folket knurrer over maden. Gud giver vagtler om aftenen og manna om morgenen – og en dobbelt portion før sabbatten.
8
Refidim
2 Mos 17
Moses slår på klippen, og der kommer vand. Her kæmper Israel mod amalekitterne, mens Moses står med løftede arme. Placeres traditionelt i Wadi Feiran.
9
Sinaj-bjerget
2 Mos 19–20
I den tredje måned slår folket lejr ved bjerget. Gud slutter pagt med Israel og giver de ti bud. Markøren står ved Jebel Musa, hvor traditionen har placeret bjerget siden 300-tallet; andre steder er også foreslået.
Om rejsen
Kortet følger Israels vandring i 2 Mosebog fra udvandringen af Egypten til lejren ved Sinaj. Mange af stederne kan ikke placeres sikkert. Her følges den traditionelle rute ned langs Sinaj-halvøens vestkyst til Jebel Musa, som siden oldkirken er blevet regnet for Sinaj-bjerget.