תַּעְתֻּעַ
Engelsk mockery
Brown-Driver-Briggs
תַּעְתֻּעִים noun [masculine] plural abstract mockery; — ׳מַעֲשְׁה ת, epithet of idols, Jer 10,15; Jer 51,18 (both + הֶבֶל).
[תַּעֲצֻמָה] see [I. עצם]. תְּעֻפָה see עיף.
תַּ֫עַר see [ערה]. [תַּעֲרֻבָה] see II. ערב.
תַּעְתֻּעִים see [תעע]. תֹּף see [ תפף] above, below
תִּפְאָרָה see [I. פאר]. I, II, III. תַּפּוּחַ see [נפח]. P.656, 802
[תְּפוֺצָה] see [I. פוץ].
Kilder: F. Brown, S.R. Driver og C.A. Briggs, A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament (1906), public domain, i Eliran Wongs udgave (marvel.bible) med tekst fra Tim Morton (Bible Analyzer) og bibelhenvisninger ved Stephen Ku. Forekomster og ordklasser: BHSA (ETCBC). Lemma og translitteration: Strong's hebraiske ordliste.