as (chamowr eller chamor, sammenlign arabisk chamar, tilsyneladende forbundet med den arabiske rod 'achmar, "rød," men af nogle henført til roden hamal, "at bære"; også, men mindre almindeligt, både på hebraisk og arabisk, 'athon, arabisk 'atan, brugt på arabisk kun om hunnerne; pereh, eller pere', og `aradh, eller `arodh, arabisk 'ard, "vildæsel," og også `ayir, arabisk `air, "et ungt" eller "vildæsel").

1. Navne:

Navnet `arodh (Job 39,5) er sjældent; onos (Matt 21,2).

2. Betydning:

(1) Chamor er afledt af roden, som efter al sandsynlighed betyder "at bære en byrde" (se Furst, Handworterbuch, ch-m-r ii), eller "at dynge op." Selv om der ikke findes analogier i Det Gamle Testamente, forekommer denne rod i nyhebraisk. Aramaisk chamer betyder "at lave en ruinhob" (hvorfra substantivet chamor, "en hob," brugt i Dom 15,16 i et ordspil: "Med kæbebenet af et æsel, hobe på hobe, med kæbebenet af et æsel har jeg slået tusind mænd"). Roden kan også betyde "at være rød." I så fald kan nominalformen chamor være afledt af den rødbrune hud hos en bestemt type æsel.

(2) 'Athon, assyrisk 'atanu og aramaisk 'atana', er afledt af 'atha' "at komme," "gå," osv. (Furst foreslår, at det kan være afledt af 'athan, aramaisk `adhan, "at være slank," "lærevillig," osv.); 'athonoth tsechoroth, "rød-hvide æsler" (Dom 5,10) betegner en bedre race.

(3) `Ayir, arabisk `airu ("hanæsel") brugt om det unge og kraftige dyr, er afledt af roden `-y-r, "at gå bort," "at undslippe ved hurtighed" (Hommel, Namen der Saugethiere, 121-23). Dette navn bruges som parallel til beni 'athono (1 Mos 49,11) og som en sammensætning i `ayir pere' (Job 11,12), "et vildæsels føl."

(4) Pere', "vildæsel," er afledt af roden, som betyder "at løbe," hvilket antyder dyrets hurtighed. (5) `Arodh er efter al sandsynlighed et aramaisk låneord for hebraisk pere'. Targumen bruger `arodha' og `aradha'.

3. Brug:

Ud fra henvisningerne til disse forskellige navne i Det Gamle Testamente er det klart, at

(1) chamor blev brugt som ridedyr:

(a) af mænd (2 Sam 16,2; 2 Sam 16,23; 2 Sam 19,26; 1 Kong 2,40; 1 Kong 13,13; 1 Kong 13,23; 1 Kong 13,24; 1 Kong 13,27);

(b) af kvinder (2 Mos 4,20; Jos 15,18; Dom 1,14; 1 Sam 25,20; 1 Sam 25,23; 1 Sam 25,42; sammenlign 2 Krøn 28,15). tsemedh chamorim, "et par æsler" blev brugt til ridning såvel som til byrder (Dom 19,3; Dom 19,10; Dom 19,19; Dom 19,21, osv.).

(2) Det blev også brugt ved jorddyrkning (Es 32,20). I denne forbindelse forbyder loven brugen af et æsel til at pløje sammen med en okse (5 Mos 22,10). Æselhoppen ('athon) blev brugt som lastdyr (1 Mos 45,23) og til ridning (Dom 5,10; 4 Mos 22,21; 4 Mos 22,22; 2 Kong 4,24). 'ayir omtales også som brugt til ridning (Dom 10,4), til at bære (Es 30,6) og til jorddyrkning (Es. 30,24).

4. Som husdyr:

Ud over brugen af æslet i landbrug og til ridning blev det anvendt i handelskaravaner og sendt selv på lange ekspeditioner gennem ørkenen. Æslet er og har altid været et af de mest almindelige husdyr. Det er et langt vigtigere dyr i Bibelens lande end i England og Amerika. Den simpleste bonde ejede sit eget æsel. Det forbindes gennem hele Bibelen med fredelige sysler (1 Mos 42,26; 1 Mos 22,3; 1 Sam 16,20; 2 Sam 19,26; Neh 13,15), hvorimod hesten omtales i forbindelse med krig og hære. Der henvises også til brugen af æslets kød i hungersnød (2 Kong 6,25). Æslets oprindelse, ligesom de fleste husdyrs, fortaber sig i oldtiden, og det kan ikke med sikkerhed siges, fra hvilken art vildæsel det stammer. Der er tre racer af vildæsler i Asien, hvoraf én findes i Syrien, men de kan alle henføres til én art, Equus hemionus. Den afrikanske art er East asinus, og gode autoriteter mener, at vore tamæsler nedstammer fra denne og blev indført i hele Orienten på et tidligt tidspunkt. Sulaib-araberne i den syriske ørken, som ikke har heste, har en berømt race af hurtige og hårdføre grå æsler, som de hævder, at de med mellemrum krydser med ørkenens vildæsler. Det er ikke usandsynligt, at tamæsler ligesom hunde er resultatet af krydsninger med mere end én vild art.

Som husdyr gik det forud for hesten, som først blev indført i Egypten af hyksoserne omkring 1800 f.Kr. Se hest.

5. Billedlig brug i Det Gamle Testamente:

(1) chamorr garem, "et æsel med stærke knogler," bruges metaforisk om Issakar (1 Mos 49,14); besar chamor, "et æsels kønsorgan," bruges foragteligt (Ez 23,20); qebhurath chamor, "et æsels begravelse," anvendes om vanærende behandling af et lig (Jer 22,19); chamor bruges som symbol på fred og ydmyghed (2 Sam 19,26). Zakarias taler om den kommende Messias som "ydmyg og ridende på et æsel, ja på et føl, et æsels unge" (Zak 9,9; sammenlign Matt 21,5; Matt 21,7).

(2) Pere' bruges som symbol på vildskab (Hos 8,9), og pere' 'adham, `et vildæsel af et menneske' (1 Mos 16,12), med henvisning til Ismael, betegner en fri nomade. I Job anvendes navnet pere' om ørkenboerne (Job 24,5). Jeremias bruger dette navn som symbol på begær. Han sammenligner Israels kærlighed til afgudsdyrkelse med vildæslets brunst (Jer 2,24).

6. Bredere brug i litteraturen:

Æslet ('athon) spiller en fremtrædende rolle i Bileam-fortællingen (Jer 22; 2 Pet 2,16. Se Gray, ICC, "Numbers," på stedet). Det er interessant at bemærke, at Apion beskyldte jøderne for, at de "anbragte et æselhoved på deres hellige sted," idet han hævdede, at "dette blev opdaget, da Antiokus Epifanes plyndrede vort tempel og fandt dette æselhoved der, lavet af guld og meget kostbart." Josefus, som gendrev denne absurditet, siger, at de romerske erobrere af Judæa ikke fandt noget i templet "andet end hvad der stemte med den strengeste gudsfrygt." Han fortsætter: "Apion burde have taget hensyn til disse kendsgerninger. .... Hvad os jøder angår, tillægger vi ikke æsler nogen ære eller magt, sådan som egypterne gør med krokodiller og aspisslanger. .... Æsler er for os det samme, som de er for andre vise mænd; nemlig skabninger, der bærer de byrder, vi lægger på dem" (Apion, II, 7).

LITTERATUR.

G. A. Smith, Jerusalem, I, 307 ff; Gesenius' og Furst's Lexicons to the Old Testament; artikler i Encyclopedia Biblica og HDB.

Samuel Cohon