Spring til indhold

Øvrighedsperson

På engelsk: Magistrate

Easton's Bible Dictionary

En offentlig civil embedsmand, der er betroet myndighed. Det hebraiske shophetim, eller dommere, var øvrighedspersoner med myndighed i landet (5 Mos 1,16, 17). I Dom 18,7 gengives ordet “magistrate” (KJV) i den reviderede oversættelse med “possessing authority”, dvs. at have magt til at skade dem ved invasion. På Ezras tid (9,2) og Nehemias' tid (2,16; 4,14; 13,11) blev de jødiske øvrighedspersoner kaldt seganim, egentlig med betydningen “adelige.” I Det Nye Testamente betyder det græske ord archon, gengivet “magistrate” (Luk 12,58; Tit 3,1), en, der er den første i magt, og deraf en fyrste, som i Matt 20,25, 1 Cor. 2,6.8. Dette udtryk bruges om Messias: “fyrste over jordens konger” (Åb 1,5). I ApG 16,20, 22, 35, 36, 38, betyder det græske ord strategos, gengivet “magistrate,” egentlig lederen af en hær, en general, en med militær myndighed. Strategoi var duumviri, de to prætorer, der var udpeget til at lede retsplejen i romernes kolonier. De blev ledsaget af betjentene (egentlig liktorer eller “stavbærere”).

International Standard Bible Encyclopedia

maj'-is-trat (shephaT, svarende til shaphaT, "at dømme", "at afsige dom" (Dom 18,7)): Hos de gamle havde de udtryk, der svarer til vores "øvrighedsperson", en langt bredere betydning. "Magistrates and judges" (shopheTim we-dhayyanim) bør oversættes "dommere og herskere" (Ezra 7,25). ceghanim, "herskere" eller "fornemme", var babylonske øvrighedspersoner eller provinspræfekter (Jer 51,23; Jer 51,28; Jer 51,57; Ez 23,6). På Ezras og Nehemias' tid bar de jødiske øvrighedspersoner den samme titel (Ezra 9,2; Neh 2,16; Neh 4,14; Neh 13,11). Det græske archon, "øvrighedsperson" (Luk 12,58; Tit 3,1 i King James Version), betegner den øverste i magt (1 Kor 2,6; 1 Kor 2,8) og "hersker" (ApG 4,26; Rom 13,3).

Messias betegnes som "fyrsten (archon) over jordens konger" (Åb 1,5 i King James Version), og med samme udtryk betegnes Moses som hebræernes dommer og leder (ApG 7,27; ApG 7,35). Udtrykkets brede anvendelse ses af, at det bruges om øvrighedspersoner af enhver art, f.eks. ypperstepræsten (ApG 23,5); borgerlige dommere (Luk 12,58; ApG 16,19); synagogeforstanderen (Luk 8,41; Matt 9,18; Matt 9,23; Mark 5,22); personer med anseelse og myndighed blandt farisæerne og andre grupper, der optræder i Sanhedrinet (Luk 14,1; Joh 3,1; ApG 3,17). Udtrykket betegner også Satan, fyrsten eller lederen for de faldne engle (Matt 9,34; Ef 2,2).

I Det Nye Testamente finder vi også strategos, brugt til at betegne de romerske prætorer eller øvrighedspersoner i Filippi, en romersk koloni (ApG 16,20; ApG 16,22; ApG 16,35; ApG 16,36; ApG 16,38). Et kollektivt udtryk for dem, der er iklædt magt (eng. "the powers"), exousiai, findes i Luk 12,11 i King James Version; Rom 13,2; Rom 13,3; Tit 3,1. De "højere myndigheder" (Rom 13,1) er alle dem, der er sat i borgerlige myndighedspositioner, fra kejseren og nedefter.

I den tidlige hebraiske historie var det øvrighedsmæssige embede begrænset til de arvelige høvdinge, men Moses gjorde dommerembedet valgbar. På hans tid var "familieoverhovederne" 59 i tal, og disse udgjorde sammen med stammernes 12 fyrster Sanhedrinet eller Rådet på 71. Nogle af de skriftkloge blev betroet arbejdet med at føre slægtsregistrene og blev i denne egenskab også betragtet som øvrighedspersoner.

Frank E. Hirsch

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).