u'-kal ('ukhal (se nedenfor)): Dette navn forekommer sammen med Itiels navn (Ordsp 30,1), idet begge af ældre fortolkere blev opfattet som navne på oldtidens vismænd. Nogle har foreslået (se Toy, Proverbs, 519 f), at Ukal kunne være "Caleol" i 1 Kong 4,31 (hebraisk 5,11). Ukal blev også forklaret som "jeg kan", dvs. "jeg kan fastholde min lydighed mod Gud", ligesom Itiel blev forstået som "Guds tegn". Septuaginta, Aquila og Theodotion opfatter ikke ordene som egennavne, og derfor vokaliserer BDB sammen med andre dette ord som et verbum: "(og) jeg er fortæret" (wa'ekhel, for [~we'ukhal). Versets sidste tre ord oversættes da: "Jeg har trættet mig selv, Gud, jeg har trættet mig selv, Gud, og er fortæret."

Se ITHIEL.

David Francis Roberts