cham'-ber-ing: Utugtig omgang; gengivelsen i engelske bibeloversættelser siden Tyndale af koitias (bogstaveligt "senge," Rom 13,13). Den græske brug har paralleller hos klassiske forfattere og i Septuaginta; ligesom det engelske participium betegner det gentagne eller sædvanlige handlinger. Ordet er ikke registreret andre steder i engelsk litteratur som verbum eller participium i denne betydning; i Othello, iii, 3, er en chamberer en intrigemager, en mandlig vellysting, hos Byron, Werner, IV, 1, 404, en kavaler eller salonridder, og hos Chaucer, Clerk's Tale, 766, en medhustru.