za-ke'-us (Zakchaios, fra zakkay, "ren"):

(1) En tolder, hos hvem Jesus tog ind under sit ophold i Jeriko (Luk 19,1-10). Han nævnes ikke i de andre evangelier. Som overtolder, eller opsynsmand, blandt skatteopkræverne havde Zakæus yderligere mulighed for, ved at forpagte skatterne, at øge den rigdom, som hans klasse var berømt for. Alligevel var hans sind ikke helt optaget af materielle hensyn, for han sluttede sig til den skare, der samledes for at se Jesus, da han gik ind i byen. Da han var lille af vækst, kunne han hverken se hen over mængden eller bane sig vej gennem trængslen, og derfor klatrede han op i et morbærfigentræ. Dér blev han udpeget af Jesus, som sagde til ham: "Zakæus, skynd dig og kom ned; for i dag må jeg blive i dit hus" (Luk 19,5). Det tilbud, som Jesus således åbenhjertigt gav, blev ivrigt og med glæde modtaget af Zakæus; og folkeskarenes knurren ødelagde ikke lykken for nogen af dem. Hvor fuldstændigt den nye fødsel blev fuldbyrdet i Zakæus, bevidnes af hans løfte om at give halvdelen af sine ejendele til de fattige og at yde firedobbelt erstatning, hvor han uretmæssigt havde afpresset noget. Begivenheden åbenbarer den kristne sandhed, at ligesom tolderen Zakæus af de øvrige jøder blev anset for en synder og frafalden, som var uværdig til at regnes blandt Abrahams sønner, og dog blev udvalgt af vor Herre til at være hans vært, sådan er den socialt udstødte i det moderne liv stadig en Guds søn, i hvis hjerte Kristi ånd længes efter at tage bolig. "For Menneskesønnen kom for at søge og frelse det, som var fortabt" (Luk 19,10).

(2) En officer under Judas Makkabæus (2 Makk 10,19). (3) En Zakæus nævnes i de klementinske homilier (iii.63) som en, der havde været Peters ledsager og var blevet udnævnt til biskop af Cæsarea.

(4) Ifølge Barndomsevangeliet, af Thomas, var Zakæus også navnet på drengen Jesu lærer.

C. M. Kerr