Zif
På engelsk: Ziph
Easton's Bible Dictionary
Strømmende.
En søn af Jehaleleel (1 Krøn 4,16).
En by i det sydlige Juda (Jos 15,24), sandsynligvis ved Sufah-passet.
En by i Judas bjerge (Jos 15,55), identificeret med de ubeboede ruiner ved Tell ez-Zif, omkring 5 mil sydøst for Hebron. Her skjulte David sig under sine vandringer (1 Sam 23,19; Sl 54, overskrift).
International Standard Bible Encyclopedia
Zif (1)
zif (ziph; Ozeib, eller Ziph):
(1) En by i Judas bjergland, nævnt sammen med Maon, Karmel og Jutta (Jos 15,55). Den er især berømt i forbindelse med den tidligere del af Davids historie: "David .... blev i bjerglandet i Zifs ørken" (1 Sam 23,14; 1 Sam 23,15; 1 Sam 23,24; 1 Sam 26,2); zifitterne (1 Sam 23,19; 1 Sam 26,1; jf. Sl 54-overskriften) søgte at forråde ham til Saul, men David undslap. Zif blev befæstet af Rehabeam (2 Krøn 11,8). Navnet forekommer også i 1 Krøn 2,42; 1 Krøn 4,16. I forbindelse med dette sidste sted (jf. 4,23) er det bemærkelsesværdigt, at Zif er et af de fire navne, der forekommer på hebraiske stemplede krukkehanke med den tilføjede la-melekh, "til kongen."
Stedet er Tell Zif, 4 mil sydøst for Hebron, en iøjnefaldende høj 2.882 fod over havets overflade; der er cisterner og mod øst nogle ruiner (PEF, III, 312, 315).
(2) En by i Judas Negeb (Jos 15,24), stedet ukendt.
E. W. G. Masterman
International Standard Bible Encyclopedia
Zif (2)
(ziph, betydning ukendt):
(1) En sønnesøn af Kaleb (1 Krøn 2,42); Septuaginta har Zeiph.
(2) En søn af Jehallelel (1 Krøn 4,16). I Septuagintas Codex Alexandrinus læses Ziphai, men Codex Vaticanus har den helt anderledes form Ameachei.
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).