ze'-nas (Zenas (Tit 3,13); navnet i fuld form ville sandsynligvis være Zenodorus, bogstaveligt med betydningen "Zeus' gave"):

1. En jødisk lovkyndig:

Paulus kalder Zenas "den lovkyndige." Betydningen af dette er, at han, før han blev kristen, havde været en jødisk lovkyndig. De lovkyndige var den klasse af jødiske lærere, som var særligt lærde i Moseloven, og som fortolkede denne lov og underviste folket i den.

Man møder dem igen og igen i evangelierne, hvor de ofte kom i berøring med Kristus, som regel på en måde, der var fjendtlig mod ham. For eksempel: "En bestemt lovkyndig rejste sig og satte ham på prøve og sagde: Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?" (Luk 10,25). Vor Herre svarede ham på hans egne præmisser og spurgte: "Hvad står der skrevet i loven? Hvordan læser du?" Om denne klasse af lærere som helhed er det nedskrevet, at "farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds råd for sig selv" (Luk 7,30). Udtrykket nomikos, "lovkyndig," brugt om Zenas, varieres i evangelierne med nomodidakalos, "en lærer i loven," og med grammateus, "en skriftlærd": alle tre udtryk beskriver de samme personer. Før sin omvendelse til Kristus havde Zenas været en lovkyndig, en af de anerkendte udlæggere af Moseloven.

Et andet syn på Zenas' beskæftigelse indtages af Zahn (Introduction to the New Testament, II, 54), som siger, at nomikos i sig selv kunne betegne en rabbi, idet han citerer Ambrosiaster: "Fordi Zenas havde haft dette erhverv i synagogen, kalder Paulus ham ved dette navn." Men Zahn giver sin egen opfattelse: "Eftersom den jødiske skriftlærde, der blev kristen, netop ved denne handling skilte sig fra det rabbinske korps, og eftersom fastholdelsen af rabbinske metoder og tænkemåder var alt andet end en anbefaling i Paulus' øjne (1 Tim 1,7), karakteriseres Zenas her ikke som legis (Mosaicae), doctor, men som juris peritus. Ordet betegner ikke et embede, men sædvanligvis den praktiske jurist, ved hvis bistand f.eks. et testamente oprettes, eller en retssag føres. Plutarch bruger dette navn om den berømte jurist Mucius Scaevola."

Den almindelige betydning synes at være at foretrække, nemlig den, der i Zenas ser en, som før sin omvendelse havde været en jødisk rabbi.

2. Paulus' ønsker angående Zenas:

Det er ikke sikkert, hvor Paulus befandt sig, da han skrev brevet til Titus. Men han pålægger Titus at komme til ham i Nikopolis, hvor han havde besluttet at tilbringe den kommende vinter. Og han tilføjer påbuddet om, at han ønsker, at han skal "bringe Zenas, den lovkyndige, og Apollos"--Paulus' gamle ven fra Alexandria--med sig "flittigt på deres rejse, så de ikke mangler noget" (KJV). Dette kan betyde, at Paulus ønskede at have Zenas og Apollos hos sig i Nikopolis; men på den anden side behøver det ikke at have denne betydning. For KJV tager fejl ved at oversætte med "bringe." Ordet betyder, som gengivet i Revised Version (britisk og amerikansk), "hjælpe videre" på deres rejse, det vil sige forsyne dem med alt, hvad de behøver til rejsen. Men selv om man antager, at Paulus ikke pålægger Titus at bringe Zenas og Apollos til Nikopolis--skønt det måske er, hvad han mener--er det dog meget interessant at finde disse to af apostlens venner omtalt på netop denne måde, og især på et tidspunkt så nær afslutningen af hans liv. Paulus var uselvisk som altid, optaget af at Zenas og Apollos skulle være bekvemt forsynet på deres påtænkte rejse. Han er fuld af kærlig omsorg for dem, interesseret i deres velfærd ved hvert skridt; mens han selv er langt borte i et andet land, husker han dem med øm og medfølende venskab. Uden tvivl gengældte de to venner hans kærlighed.

Intet mere vides om Zenas end det, der er indeholdt i dette sted.

John Rutherfurd