Zakarias
På engelsk: Zechariah
Easton's Bible Dictionary
Jehova er berømt eller husket.
En profet i Juda, den ellevte af de tolv små profeter. Ligesom Ezekiel var han af præstelig slægt. Han beskriver sig selv (1,1) som “Berekjas søn.” I Ezra 5,1 og 6,14 kaldes han “Iddos søn,” som egentlig var hans bedstefar. Hans profetiske virke begyndte i Darius’ andet år (520 f.Kr.), omkring seksten år efter at den første gruppe var vendt tilbage fra landflygtigheden. Han var samtidig med Haggaj (Ezra 5,1).
Hans bog består af to tydeligt adskilte dele, (1) kapitel 1 til og med 8, og (2) 9 til slutningen. Den begynder med et forord (1,1-6), som minder om folkets tidligere historie for at rette en alvorlig advarsel til den nuværende generation. Derefter følger en række på otte syner (1,7-6,8), som følger efter hinanden i én nat, og som kan betragtes som en symbolsk historie om Israel, bestemt til at give trøst til de hjemvendte landflygtige og vække håb i deres sind. Den symbolske handling, kroningen af Josva (6,9-15), beskriver, hvordan verdens riger bliver Guds Kristi rige.
Kapitel 7 og 8, fremsat to år senere, er et svar på spørgsmålet om, hvorvidt sørgedagene over byens ødelæggelse fortsat skulle holdes, og en opmuntrende tale til folket, som forsikrer dem om Guds nærvær og velsignelse.
Bogens anden del (kap. 9-14) har ingen datering. Det er sandsynligt, at et betydeligt tidsrum adskiller den fra den første del. Den består af to byrder.
Den første byrde (kap. 9-11) giver et overblik over forløbet af Guds forsyns handlinger med sit folk ned til tiden for Ankomsten.
Den anden byrde (kap. 12-14) peger på de herligheder, der venter Israel i “den sidste dag”, den endelige kamp og Guds riges sejr.
Søn eller sønnesøn af Jojada, ypperstepræsten på Akazjas og Joashs tid. Efter Jojadas død fordømte han frimodigt både kongen og folket for deres oprør mod Gud (2 Krøn 24,20), hvilket vakte deres vrede mod ham så stærkt, at de på kongens befaling stenede ham, og han døde “i forgården til Herrens hus” (24,21). Kristus hentyder til denne mordgerning i Matt 23,35, Luk 11,51.
En profet, som havde “indsigt i Guds syner,” på Uzzijas tid; Uzzija stod i stor gæld til ham for hans vise råd (2 Krøn 26,5).
Foruden disse findes der et stort antal personer nævnt i Skriften, som bærer dette navn, men som man intet ved om.
En af overhovederne for Rubens stamme (1 Krøn 5,7).
En af portvagterne ved tabernaklet (1 Krøn 9,21).
En levit, som hjalp med at føre arken op fra Obed-Edoms hus (1 Krøn 15,20-24).
En kehatitisk levit (1 Krøn 24,25).
En meraritisk levit (1 Krøn 27,21).
Iddos far (1 Krøn 27,21).
En, som hjalp med at undervise folket i loven på Joshafats tid (2 Krøn 17,7).
En levit af Asafs sønner (2 Krøn 20,14).
En af Joshafats sønner (2 Krøn 21,2).
Far til Abija, som var Hizkijas mor (2 Krøn 29,1).
En af Asafs sønner (2 Krøn 29,13).
En af “fyrsterne over Guds hus” (2 Krøn 35,8).
International Standard Bible Encyclopedia
Zakarias (1)
zek-a-ri'-a (zekharyahu, or zekharyah; the Septuagint Zacharia(s)): Et meget almindeligt navn i Det Gamle Testamente. Navnets form, især den længere form, kunne tyde på betydningen »Yah husker« eller »Yah er berømt«, og navnet blev utvivlsomt forstået i denne betydning i senere tider. Men analogierne med ZACCUR, ZECHER, ZICHRI (se disse) osv. gør en oprindelig etnisk afledning sandsynlig.
(1) Israels konge, søn af Jeroboam II (KJV »Zachariah«). Se den næste artikel.
(2) Kong Hizkijas bedstefar gennem Hizkijas mor Abi (2 Kong 18,2, KJV »Zachariah«, parallel 2 Krøn 29,1).
(3) En samtidig med Esajas, taget af Esajas som et troværdigt vidne i sagen om tegnet Maher-shalal-hash-baz (Es 8,1). Da hans fars navn var Jeberekja, synes der at være nogen støtte for teorier hos dem, der vil gøre ham til forfatter til visse dele af Zakarias' Bog.
Se ZECHARIAH, BOOK OF.
(4) En rubenit fra tiden for Israels fangenskab (1 Krøn 5,7).
(5) En benjaminit, der boede i Gideon (1 Krøn 9,37; kaldet »Zeker« i 8,31). Han var Kishs bror og dermed Sauls onkel.
(6) En manassit fra Gilead på Davids tid (1 Krøn 27,21).
(7) Joshafats tredje søn (2 Krøn 21,2). Han blev dræbt af Joram (2 Krøn 21,4).
(8) En »fyrste«, som Joshafat sendte ud for at »undervise« i Judas byer (2 Krøn 17,7). Da denne »undervisning« stod i forbindelse med lovens indførelse, var Zakarias først og fremmest en dommer.
(9) En profet, som havde indflydelse i Uzzijas tidlige dage (2 Krøn 26,5). Han karakteriseres som ha-mebh in bire'oth (beyir'ath(?)) ha-elohim, en vending der sædvanligvis forstås sådan, at han havde undervist (RV randnote) kongen i frygt for Gud. Så længe han levede, havde kongen gavn af hans undervisning og råd.
De følgende otte er alle levitter:
(10) En dørvogter på Davids tid, som blev gjort til sanger »af anden grad« (1 Krøn 15,18; teksten er uklar). Han spillede på en »psalter« (1 Krøn 15,20) og deltog i taksigelsen, da arken blev bragt til Jerusalem (1 Krøn 16,5).
(11) En søn af Jishija (1 Krøn 24,25).
(12) En søn af Meshelemja, en »dørvogter ved døren til mødeteltet« på Davids tid (1 Krøn 9,21; 1 Krøn 26,2; 1 Krøn 26,14). I 1 Krøn 26,14 kaldet »en klog rådgiver«.
(13) En søn af Hosa, en merarit, ligeledes på Davids tid (1 Krøn 26,11).
(14) Far til profeten JAHAZIEL (se denne) (2 Krøn 20,14).
(15) En søn af Asaf, som hjalp ved renselsen af templet på Hizkijas tid (2 Krøn 29,13).
(16) En kehatit, som hjalp ved reparationen af templet på Josijas tid (2 Krøn 34,12).
(17) En søn af Jonatan, en asafit, en af musikerne ved indvielsen af muren på Nehemias' tid (Neh 12,35).
De følgende er alle præster:
(18) En trompetblæser på Davids tid (1 Krøn 15,24).
(19) En søn af Jojada, på Joashs tid. Han irettesatte offentligt folket for deres frafald og blev stenet af dem, idet Joash samtykkede i deres handling (2 Krøn 24,20-22). Da 2 Krønikebog er den sidste bog i det hebraiske Gamle Testamente, blev Zakarias betragtet som den sidste af Det Gamle Testamentes martyrer og forbindes derfor med Abel (den første martyr) i Matt 23,35 parallel Luk 11,51. Ordene »søn af Barakias« i Matthæus skyldes en forveksling af denne Zakarias med profeten.
Se ZACHARIAH.
(20) En af »forstanderne for Guds hus« på Josijas tid (2 Krøn 35,8).
(21) En søn af Pashhur, hvoraf 242 efterkommere som »overhoveder for fædrenehuse« boede i Jerusalem på Nehemias' tid (Neh 11,13).
(22) En trompetblæser ved indvielsen af muren på Nehemias' tid (Neh 12,41).
(23) Profeten (Ezra 5,1; Ezra 6,14; Neh 12,16; Zak 1,1; Zak 1,7; Zak 7,1; Zak 7,8; 1 Esdras 6,1; 7,3).
Se ZECHARIAH, BOOK OF.
De følgende er alle hjemvendte landflygtige eller nævnes kun som forfædre til sådanne:
(24) En søn af Parosh (Ezra 8,3; 1 Esdras 8,30 har »Zacharias« her og andre steder).
(25) En søn af Bebaj (Ezra 8,11; 1 Esdras 8,37)
(26) En af de »ledende mænd«, som Ezra sendte af sted for at hente præster fra Kasifja (Ezra 8,16; 1 Esdras 8,44). Utvivlsomt den samme som (24) eller (25) ovenfor.
(27) En af de personer, som stod ved Ezra ved oplæsningen af loven (Neh 8,4; 1 Esdras 9,44); næsten sikkert identisk med (26).
(28) En søn af Elam, som havde taget en fremmed hustru (Ezra 10,26; 1 Esdras 9,27).
(29) En søn af Amarja, en judæer, stamfader til visse personer, der boede i Jerusalem (Neh 11,4).
(30) En søn af »shilonitten«, stamfader til visse personer, der boede i Jerusalem (Neh 11,5).
Burton Scott Easton
International Standard Bible Encyclopedia
Zakarias (2)
(zekharyah, zekharydhu, "Jah har husket" (2 Kong 14,29; 2 Kong 15,8-12); Zacharias, i KJV Zachariah): Søn af Jeroboam II og Israels 14. konge. Han var den 4. i Jehus slægt og regerede i seks måneder. Zakarias overtog en strålende arv, da han var konge ikke blot over Israels ti stammer, men også over den syriske stat Damaskus, som hans far havde undertvunget. I denne stillings usædvanlige rigdom og værdighed lå hans fare. Der var også to mørke skygger, der faldt over hans vej, skønt han sandsynligvis ikke så nogen af dem. Den ene var løftet til Jehu, som belønning for at han havde ødelagt Ba'alsdyrkelsen i Israel, at hans sønner skulle sidde på Israels trone indtil 4. generation (2 Kong 10,30; 2 Kong 15,12). Zakarias var Jehus tipoldebarn. Den anden var Amos' ord til præsten i Betel: "Da sagde Herren. ... Jeg vil rejse mig mod Jeroboams hus med sværdet" (Am 7,8; Am 7,9).
Den eneste korte meddelelse om Zakarias personligt er, at han støttede dyrkelsen af kalvene, siden Jeroboam I havde oprettet statens religion. Han nåede dog næppe at identificere sig med denne eller nogen anden institution, før han offentligt blev myrdet af Shallum, Jabesh' søn (han "slog ham ned foran folket"). Profeten Hoseas levede da, og der er sandsynligvis en hentydning til denne forbrydelse, når han, henvendt til Efraim, siger: "Hvor er din konge, så han kan frelse dig i alle dine byer?. ... Jeg gav dig en konge i min vrede og tog ham bort i min harme" (Hos 13,10; Hos 13,11; jf. 1,4).
Der har længe været vanskeligheder med kronologien for denne periode. Ærkebiskop Ussher antog et interregnum på 11 år mellem Jeroboam II's død og Zakarias' tronbestigelse. Dette accepteres som sandsynligt af en nyere forfatter, som ser "mindst 10 år med uophørlig konflikt mellem rivaliserende tronkrævere efter Jeroboams død" (se artiklen "Zechariah" i HDB, IV). Det virker mere sandsynligt, at der er fejl i visse af synkronismerne. Året for Zakarias' tronbestigelse var sandsynligvis 759 f.Kr. (nogle sætter det senere), og de 6 måneder af hans regeringstid, sammen med den tid der tillægges Shallum, kan være indbefattet i Menahems 10 år; han fulgte efter dem (2 Kong 15,17).
Se CHRONOLOGY OF THE OLD TESTAMENT.
W. Shaw Caldecott
Se også
Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias Person Zakarias
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).