Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Revelation 7

1 Derefter så jeg fire engle stå på jordens fire hjørner, og de holdt jordens fire vinde for at ingen vind skulle blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.
2 Jeg så en anden engel stige op fra solens opgang med den levende Guds segl, og han råbte med høj stemme til de fire engle som det var blevet givet at skade jorden og havet,
3 og han sagde: »Skad ikke jorden eller havet eller træerne før vi har beseglet vores Guds tjenere på deres pander.«
4 Og jeg hørte tallet på de beseglede, 144.000, som var beseglet af alle Israels børn stammer:
5 af Juda stamme 12.000 beseglede,
af Rubens stamme 12.000,
af Gads stamme 12.000,
6 af Asers stamme 12.000,
af Naftalis stamme 12.000,
af Manasses stamme 12.000,
7 af Simeons stamme 12.000,
af Levis stamme 12.000,
af Issakars stamme 12.000,
8 af Zebulons stamme 12.000,
af Josefs stamme 12.000,
af Benjamins stamme 12.000 beseglede.
9 Derefter så jeg, og se en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle nationer og stammer og folk og sprog stod foran tronen og foran Lammet iført lange hvide klæder og med palmegrene i deres hænder,
10 og de råbte med høj stemme: »Frelsen tilhører vores Gud som sidder på tronen, og Lammet.«
11 Alle englene stod rundt om tronen og om de ældste og de fire livsvæsner, og de faldt ned for tronen på deres ansigt og tilbad Gud,
12 og de sagde:
»Amen. Velsignelsen og herligheden og visdommen og takken og æren og kraften
og styrken tilhører vores Gud i evighedernes evigheder. Amen«
13 En af de ældste tog til orde og sagde til mig: »Hvem er de som er iført lange hvide klæder, og hvorfra er de kommet?« Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Han sagde til mig:
»Det er dem som kommer fra den store trængsel, og de har vasket deres klæder
og gjort dem hvide i Lammets blod.
15 Derfor er de foran Guds trone
og tjener ham dag og nat i hans tempel,
og han som sidder på tronen, slår sit telt op over dem.
16 De hverken sulter eller tørster mere,
solen eller nogen hede falder ikke mere på dem,
17 for Lammet som står midt for tronen, vogter dem,
og han leder dem til livets kilder med vand,
og Gud tørrer hver tåre af deres øjne.«

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.