1. Korintherbrev 1
1 Paulus, ved Guds vilje kaldet til Kristi Jesu apostel, og broderen Sosthenes
2 hilser Guds menighed, som er i Korinth, og som er blevet helliget i Kristus Jesus og kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, som påkalder vores Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores:
3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.
4 Jeg takker altid min Gud for jer på grund af hans nåde som blev givet jer i Kristus Jesus,
5 for i ham er I blevet rige på alt, på enhver tale og enhver erkendelse,
6 i samme omfang som vidnesbyrdet om Kristus er blevet styrket blandt jer,
7 så at I ikke mangler nogen nådegave mens I venter på åbenbaringen af vores Herre Jesus Kristus.
8 Han vil også styrke jer indtil enden så I er uangribelige på vores Herre Jesu Kristi dag.
9 Trofast er Gud, som kaldte jer til at have del i hans Søn, Jesus Kristus vores Herre.
10 Men jeg formaner jer, brødre, ved vores Herre Jesu Kristi navn, at I alle skal være enige, og at der ikke må være splittelser blandt jer, men at I skal være forenede i de samme tanker og i den samme mening.
11 For det er blevet meddelt mig om jer, mine brødre, af Kloes folk, at der er stridigheder blandt jer.
12 Jeg mener dette: Enhver af jer siger: »Jeg tilhører Paulus, jeg Apollos, jeg Kefas og jeg Kristus.«
13 Men er Kristus blevet delt? Er Paulus blevet korsfæstet for jer? Eller blev I døbt til Paulus’ navn?
14 Jeg takker Gud for at jeg ikke har døbt nogen af jer, undtagen Krispus og Gajus,
15 for at ingen skal sige at I er blevet døbt til mit navn.
16 Dog har jeg også døbt Stefanas’ hus, ellers ved jeg ikke om jeg har døbt andre.
17 For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med ordets visdom for at Kristi kors ikke skal blive virkningsløst.
18 For ordet om korset er for dem som fortabes, en tåbelighed, men for dem som frelses, er det Guds kraft.
19 For der står skrevet:
Jeg vil ødelægge de vises visdom,
og jeg vil tilintetgøre de fornuftiges fornuft.
Jeg vil ødelægge de vises visdom,
og jeg vil tilintetgøre de fornuftiges fornuft.
20 Hvor er der en vís? Hvor er der en skriftlærd? Hvor er der en debattør i denne verden? Har Gud ikke gjort denne verdens visdom til tåbelighed?
21 For da verden ved Guds visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud at frelse dem som tror, ved forkyndelsens tåbelighed.
22 For jøder kræver tegn, og grækere kræver visdom,
23 men vi forkynder Kristus som korsfæstet, for jøder et anstød til fald og for grækere en tåbelighed,
24 men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom,
25 for Guds tåbelighed er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
26 For læg mærke til jeres kaldelse, brødre, at der ikke var mange menneskeligt vise, ikke mange magtfulde, ikke mange ansete,
27 men Gud udvalgte det tåbelige i verden for at bringe skam over de vise, og Gud udvalgte det svage i verden for at bringe skam over det stærke,
28 og Gud udvalgte det ringe og det ringeagtede, som ikke er noget, for at gøre det som er noget, til intet
29 for at intet menneske skal rose sig over for Gud.
30 Men I er i Kristus på grund af ham som for os er blevet visdom fra Gud: Retfærdighed og helligelse og løskøbelse,
31 for at, som der står skrevet: »Den, som roser sig, skal rose sig af Herren.«
Henter interlinear…