1. Korintherbrev 14
1 Stræb efter kærligheden, og søg de åndelige gaver, men mest at profetere.
2 For den som taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud, for ingen forstår det, men han taler hemmeligheder ved Ånden,
3 men den som profeterer, taler til mennesker til deres opbyggelse, formaning og trøst.
4 Den der taler i tunger, opbygger sig selv, men den der profeterer, opbygger menigheden.
5 Men jeg vil at I alle taler i tunger, men hellere at I profeterer; og den der profeterer, er større end den der taler i tunger, medmindre han oversætter for at menigheden kan få opbyggelse deraf.
6 Brødre, hvis jeg nu kommer til jer og taler i tunger, hvad gavner det jer hvis jeg ikke også taler til jer enten ved åbenbaring eller ved kundskab eller ved profeti eller ved undervisning?
7 Selv de livløse ting giver lyd, enten en fløjte eller en harpe, men hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan skal man da kende det der spilles på fløjte eller på harpe?
8 For hvis basunen giver en utydelig lyd hvem vil da forberede sig til krig?
9 Således er det også med jer: Hvis I ikke med tungen taler tydeligt hvordan kan man forstå det som tales? I vil jo tale ud hen i vejret.
10 Der er så og så mange slags sprog i verden og intet uden betydning.
11 Hvis jeg altså ikke kender sprogets betydning, vil jeg være fremmed for den som taler, og den som taler, fremmed for mig.
12 Således også med jer: Siden I stræber efter de åndelige gaver, så stræb efter at være rige på dem der tjener til menighedens opbyggelse.
13 Derfor, den som taler i tunger, skal bede om at han må kunne oversætte det.
14 For hvis jeg beder i tunger, beder min ånd, men mine tanker er uden frugt.
15 Hvad følger nu deraf? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med tankerne; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med tankerne.
16 Hvis du lovpriser med ånden, hvorledes skal da den som sidder på den udenforståendes plads, sige amen til din tak? Han ved jo ikke hvad du siger.
17 For du takker godt, men den anden opbygges ikke.
18 Jeg takker Gud for at jeg taler mere i tunger end jer alle,
19 men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med mine tanker for at jeg også kan undervise andre, end ti tusind ord i tunger.
20 Brødre, vær ikke børn i forstand, men vær spædbørn i ondskab, og vær voksne i forstand.
21 I loven står der skrevet:
»Med fremmede sprog og med fremmede læber vil jeg tale til dette folk,
og ikke engang på den måde vil de høre mig, siger Herren.«
»Med fremmede sprog og med fremmede læber vil jeg tale til dette folk,
og ikke engang på den måde vil de høre mig, siger Herren.«
22 Derfor er tungetale ikke et tegn for de troende, men for de ikke-troende, og profeti er ikke et tegn for de ikke-troende, men for de troende.
23 Hvis altså hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, men udenforstående eller ikke-troende kommer ind, vil de så ikke sige: »I er ude af jer selv«?
24 Men hvis alle profeterer, og en ikke-troende eller udenforstående kommer ind, overbevises han af alle, bedømmes han af alle,
25 det skjulte i hans hjerte åbenbares, og så vil han falde på sit ansigt og tilbede Gud og proklamere: »Gud er sandelig blandt jer.«
26 Hvad følger heraf, brødre? Når I kommer sammen, har enhver en salme, en undervisning, en åbenbaring, en tungetale, en oversættelse. Alt skal ske til opbyggelse.
27 Hvis nogen taler i tunger, så to højst tre og efter tur, og én skal oversætte,
28 men hvis han ikke kan oversætte, skal han tie i menigheden, og han skal tale for sig selv og for Gud.
29 Og to eller tre profeter skal tale, og de andre skal bedømme,
30 men hvis en anden får en åbenbaring, mens han sidder ned, skal den første tie.
31 For I kan alle profetere efter tur for at alle kan undervises, og alle kan formanes.
32 Og profeters ånder underordner sig under profeterne,
33 for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.
Ligesom i alle de helliges menigheder
Ligesom i alle de helliges menigheder
34 skal kvinderne tie i menigheden, for det er ikke tilladt dem at tale, men de skal underordne sig, ligesom også loven siger.
35 Hvis de vil lære noget, skal de spørge deres egne mænd hjemme, for det er en skam for en kvinde at tale i menigheden.
36 Eller er Guds ord udgået fra jer, eller er det kommet til jer alene?
men hvis nogen ikke anerkender det, vil han ikke blive anerkendt.
men hvis nogen ikke anerkender det, vil han ikke blive anerkendt.
37 Hvis nogen mener at være profet eller åndelig, skal han forstå at det jeg skriver til jer, er Herrens bud,
39 Derfor, mine brødre, søg efter at profetere, og I må ikke forhindre nogen i at tale i tunger,
40 men alt skal ske korrekt og med orden.
Henter interlinear…