Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 1

1 Esajas’, Amos’ søns, syn, som han så om Juda og Jerusalem dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda.
2 Hør, I himle! Og lyt, du jord!
For HERREN har talt; jeg har opdraget børn og givet dem en høj status,
men de har gjort oprør imod mig.
3 En okse kender sin ejermand
og et æsel sin herres krybbe;
men Israel kender ingenting,
mit folk forstår ikke noget.
4 Ve et syndigt folkeslag,
et folk tynget af skyld,
efterkommere af onde mennesker,
børn der ødelægger!
De forlod HERREN,
de foragtede Israels Hellige,
de har vendt ryggen til ham.
5 Hvor er der stadig et sted I kan blive slået,
og vil I fortsætte frafaldet?
Hele hovedet er sygt, og hele hjertet er svagt.
6 Fra fodsål til hoved er intet uskadt på jer:
Sår og skrammer og friske slagmærker!
De er ikke klemt ud og ikke forbundet,
ikke lindret med planteolie.
7 Jeres land er lagt øde,
jeres byer er brændt ned;
jeres agerjord æder fremmede op for øjnene af jer,
det er en ødemark, som når fremmede er skyld i udslettelsen.
8 Og Zions datter er blevet tilbage som en hytte i en vingård,
som en vagthytte i en agurkehave,
som en belejret by.
9 Hvis ikke Hærskarers° HERRE havde efterladt nogle få overlevende hos os,
havde vi været som Sodoma,
havde lignet Gomorra.
10 Hør HERRENS ord, I Sodomas herskere!
Lyt til vores Guds lov, I Gomorras folk!
11 Hvad skal jeg med alle jeres mange ofre?
siger HERREN;
jeg er mæt af brændofre af væddere og fedtet af fedekvæg;
blod af okser og lam og bukke
har jeg ikke lyst til.
12 Når I kommer for at mødes med mig,°
hvem har da forlangt af jer
at mine forgårde skulle trampes ned?
13 Bliv ikke ved med at komme frem med unyttigt madoffer,
røgelsen er afskyelig for mig;
nymåner og sabbatter og festforsamlinger
– jeg tåler ikke uret sammen med højtid.
14 Min sjæl hader jeres nymåner og jeres højtider;
de er blevet en byrde for mig,
jeg er træt af at bære over med dem.
15 Og når I rækker jeres hænder frem,
skjuler jeg mine øjne for jer;
hvor meget I end beder, hører jeg ikke;
jeres hænder er fulde af blod.
16 Vask jer, rens jer,
fjern jeres gerningers ondskab fra mine øjne,
hold op med at handle ondt!
17 Lær at gøre godt,
stræb efter ret,
retled den vanartede,
skaf den faderløse ret,
før enkens sag!
18 Kom dog, og lad os gå i rette med hinanden,
siger HERREN.
Er jeres synder som purpur,
vil de blive hvide som sne;
er de røde som skarlagen,
vil de blive som uld.
19 Hvis I er villige og lydige,
vil I få landets goder at spise.
20 Men hvis I er uvillige og trodsige,
vil I fortæres af sværdet;
for HERRENS mund har talt.
21 Hvordan kunne den trofaste by blive til en luder?
Den var fuld af ret,
retfærdighed boede i den,
men nu er der mordere.
22 Dit sølv er blevet til slagger,
din stærke øl er fortyndet med vand.
23 Dine ledere er genstridige
og er i ledtog med tyveknægte;
alle elsker de bestikkelse
og jager efter gaver;
de vil ikke skaffe den faderløse ret,
og enkens sag kommer ikke for dem.
24 Derfor siger Herren,
Hærskarers HERRE, Israels Mægtige:
Ve dem! Jeg vil gøre gengæld mod mine modstandere
og hævne mig på mine fjender.
25 Jeg vil igen anbringe min hånd på dig
og smelte dine slagger af med ludsalt
og udskille alt dit tin.
26 Jeg vil igen anbringe dommere iblandt dig som i den første tid
og rådsherrer som i begyndelsen.
Derefter kaldes du retfærdigheds by,
en trofast by.
27 Zion forløses ved ret
og de omvendte i den ved retfærdighed.
28 Ødelæggelsen er over både oprørerne og synderne,
og de der forlader HERREN, vil omkomme.
29 For de vil blive til skamme på grund af de terebinter
som I begærede,
og I vil blive skamfulde på grund af de haver
der var jeres glæde.
30 For I vil blive som en terebinte der taber sine blade,
og som en have hvor der ikke er vand.
31 Og den stærke vil blive til en lunte,
hans gerning til en gnist;
der vil gå ild i begge dele,
og ingen vil slukke.