Esajas' Bog 62
1 For Zions skyld vil jeg ikke tie,
og for Jerusalems skyld vil jeg ikke hvile
indtil dens retfærdighed bryder frem som stråleglans,
og dens frelse brænder som en fakkel.
og for Jerusalems skyld vil jeg ikke hvile
indtil dens retfærdighed bryder frem som stråleglans,
og dens frelse brænder som en fakkel.
2 Og folkeslag vil se din retfærdighed
og alle konger din herlighed;
og du vil blive kaldt med et nyt navn
som HERRENS mund bestemmer.
og alle konger din herlighed;
og du vil blive kaldt med et nyt navn
som HERRENS mund bestemmer.
3 Og du vil blive en prægtig krone i HERRENS hånd
og en kongelig turban i din Guds hånd.
og en kongelig turban i din Guds hånd.
4 Der vil ikke mere blive sagt om dig: »Forladt«,
og om dit land skal der ikke mere siges: »Ødelæggelse«;
men dig kalder man »Min fryd er i hende«,
og dit land »Den gifte«;
for HERREN har behag i dig,
og dit land bliver gift.
og om dit land skal der ikke mere siges: »Ødelæggelse«;
men dig kalder man »Min fryd er i hende«,
og dit land »Den gifte«;
for HERREN har behag i dig,
og dit land bliver gift.
5 Som en ung mand gifter sig med en jomfru,
sådan vil dine børn blive gift med dig;
med en brudgoms glæde over sin brud
vil din Gud glæde sig over dig.
sådan vil dine børn blive gift med dig;
med en brudgoms glæde over sin brud
vil din Gud glæde sig over dig.
6 På dine bymure, Jerusalem,
anbringer jeg vagter;
hele dagen og hele natten
- aldrig skal de tie,
de der minder HERREN om det.
Lad der ikke være nogen ro for jer!
anbringer jeg vagter;
hele dagen og hele natten
- aldrig skal de tie,
de der minder HERREN om det.
Lad der ikke være nogen ro for jer!
7 Og giv ham ingen ro
indtil han genrejser,
og indtil han gør Jerusalem
til lovprisning på jorden.
indtil han genrejser,
og indtil han gør Jerusalem
til lovprisning på jorden.
8 HERREN har aflagt ed ved sin højre hånd
og ved sin styrkes arm:
Jeg vil aldrig mere give dit korn
som føde til dine fjender,
og fremmede vil heller ikke drikke den vin
som du har anstrengt dig for!
og ved sin styrkes arm:
Jeg vil aldrig mere give dit korn
som føde til dine fjender,
og fremmede vil heller ikke drikke den vin
som du har anstrengt dig for!
9 For de der høster det, vil også spise det,
og de vil prise HERREN;
og de der plukker den, vil også drikke den
i mine hellige forgårde.
og de vil prise HERREN;
og de der plukker den, vil også drikke den
i mine hellige forgårde.
10 Gå igennem, gå igennem byportene,
ban en vej for folket;
byg, byg en hovedvej,
rens den for sten,
rejs et banner over folkene!
ban en vej for folket;
byg, byg en hovedvej,
rens den for sten,
rejs et banner over folkene!
11 Se, HERREN har ladet det høre
til jordens ende:
Sig til Zions datter:
Se, din frelse kommer;
se, hans løn er med ham,
og hans fortjeneste er foran ham.
til jordens ende:
Sig til Zions datter:
Se, din frelse kommer;
se, hans løn er med ham,
og hans fortjeneste er foran ham.
12 Og man skal kalde dem »Det Hellige Folk«,
»HERRENS Løskøbte«;
og dig skal man kalde »Eftertragtet«,
en by der ikke bliver forladt.
»HERRENS Løskøbte«;
og dig skal man kalde »Eftertragtet«,
en by der ikke bliver forladt.
Henter interlinear…