Spring til indhold

Den frie bibel

Esajas' Bog 29

1 Ve Ariel, Ariel,
den by, hvor David slog lejr!
Læg år til år,
lad højtiderne indtræffe regelmæssigt,
2 men jeg vil bringe trængsel over Ariel;
så hun bliver suk og klage,
og da vil hun være for mig som en Ariel
3 Jeg vil slå lejr rundt omkring dig,
og jeg vil indeslutte dig med en vold
og opføre belejringsanlæg imod dig.
4 Når du er væltet omkuld,
vil du tale nede fra jorden,
og fra støvet lyder din tale svagt;
din stemme vil være som et genfærd nede fra jorden,
og fra støvet vil din tale være en hvisken.
5 Og mængden af dine fjender
vil blive som fint støv
og voldsmændenes mængde som avner der flyver af sted,
og det skal ske på et øjeblik, pludseligt.
6 Du vil blive hjemsøgt af Hærskarers° HERRE
med torden og jordskælv og vældigt drøn,
hvirvelvind og storm
og flammer af fortærende ild.
7 Og som en drøm,
et nattesyn,
vil det gå med mængden af alle folkeslag
der fører krig mod Ariel,
ja, alle der kæmper imod hende og hendes fæstning,
og de der bringer trængsel over hende.
8 Og så vil det være som når den sultne drømmer at nu er han ved at spise,
men så vågner han og føler sig° tom,
og som når den tørstige drømmer at nu er han ved at drikke,
men så vågner han, og se, han er udmattet
og føler sig° tørstig.
Sådan skal det gå mængden af alle folkeslag
der fører krig mod Zions bjerg.
9 Tøv og bliv forundrede!
Stir jer blinde, og bliv blinde!
De er fulde, men ikke af vin;
de dingler, men ikke af øl.
10 For HERREN har udgydt over jer
en dyb søvns ånd,
og han har lukket jeres øjne,
– profeterne –
og han har tildækket jeres hoveder
– seerne –
11 For jer blev hele synet som ord i en lukket bog som de giver til en der har lært at læse, idet de siger: »Læs dette!« og han så siger: »Det kan jeg ikke, for den er forseglet.«
12 Og bliver bogen givet til en der ikke har lært at læse, idet de siger: »Læs dette!« så må han sige: »Jeg kan ikke læse.«
13 Herren sagde:
»Fordi dette folk holder sig nær til mig med sin mund
og ærer mig med sine læber,
skønt dets hjerte er langt fra mig,
og deres frygt° for mig
er tillærte menneskebud:
14 Se, derfor vil jeg blive ved at handle forunderligt med dette folk,
forunderligt, vidunderligt;
så dets vises visdom vil forgå,
og dets kloges indsigt vil forsvinde.«
15 Ve dem der søger dybt ned, væk fra HERREN,
for at skjule en plan!
Deres gerninger er i mørket,
og de siger:
»Hvem ser os, og hvem kender os?«
16 I omstyrtere!
Mon leret skal regnes som pottemageren?
Så et værk kan sige om den der udførte det:
»Han har ikke lavet mig«?
Eller kan det der er dannet, sige om den der dannede det:
»Han har ingen forstand«?
17 Mon ikke om yderligere meget kort tid
Libanon igen vil blive til frugthave,
og Karmel regnes for en skov.
18 Og på den dag vil de døve høre en bogs ord
og blindes øjne vil se ud fra mulm og mørke.
19 De svage vil igen glæde sig over HERREN,
og de fattige blandt mennesker vil juble over Israels Hellige.
20 For det er forbi med voldsmanden, og det er slut med spotteren,
og alle der lurer på ondt, er udryddet,
21 de der erklærer et menneske skyldigt med et ord
og sætter fælder for den der dømmer i porten,
og afviser en retfærdig med nytteløse anklager.
22 Derfor sagde HERREN sådan til Jakobs hus,
han der udfriede Abraham:
»Nu vil Jakob ikke mere blive til skamme,
og nu vil han ikke mere blive bleg i ansigtet.
23 For når han ser sine børn,
mine hænders gerning, i sin midte,
så vil de hellige mit navn
og hellige Jakobs Hellige,
og de vil have ærefrygt for Israels Gud.
24 Og de åndeligt° forvildede får indsigt,
og de der brokkede sig, tager imod belæring.«