Esajas' Bog 5
1 Jeg vil synge om min elskede,
min elskedes sang om hans vingård.
Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning.
min elskedes sang om hans vingård.
Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning.
2 Han gravede den,
rensede den for sten
og plantede den til med vinstokke.
Han byggede et tårn midt i den
og udhuggede endda en vinperse i den.
Og så ventede han at den skulle bære gode druer,
men den bar vilde druer.
rensede den for sten
og plantede den til med vinstokke.
Han byggede et tårn midt i den
og udhuggede endda en vinperse i den.
Og så ventede han at den skulle bære gode druer,
men den bar vilde druer.
3 Og nu, Jerusalems indbyggere og Judas mænd,
døm imellem mig og min vingård!
døm imellem mig og min vingård!
4 Hvad var der mere at gøre ved min vingård
som jeg ikke havde gjort ved den?
Hvorfor ventede jeg at den skulle bære gode druer,
når den bar vilde druer?
som jeg ikke havde gjort ved den?
Hvorfor ventede jeg at den skulle bære gode druer,
når den bar vilde druer?
5 Og nu vil jeg lade jer vide
hvad jeg vil gøre ved min vingård:
Jeg vil fjerne dens hegn så den afgnaves;
jeg vil rive dens gærde ned så den nedtrædes.
hvad jeg vil gøre ved min vingård:
Jeg vil fjerne dens hegn så den afgnaves;
jeg vil rive dens gærde ned så den nedtrædes.
6 Og jeg vil lægge den øde;
den skal ikke beskæres og ikke hakkes,
men der skal vokse tjørn og tidsler.
Jeg vil forbyde skyerne at lade regn falde på den.
den skal ikke beskæres og ikke hakkes,
men der skal vokse tjørn og tidsler.
Jeg vil forbyde skyerne at lade regn falde på den.
7 For Israels hus er Hærskarers HERRES vingård,
og Judas mænd er hans kæreste plante.
Han ventede lovlighed, men der blev lovløshed,
retfærd, men der blev voldsfærd!
og Judas mænd er hans kæreste plante.
Han ventede lovlighed, men der blev lovløshed,
retfærd, men der blev voldsfærd!
8 Ve dem der lægger hus til hus,
føjer mark til mark,
til der ikke er mere plads tilbage,
så I bliver siddende alene midt i landet.
føjer mark til mark,
til der ikke er mere plads tilbage,
så I bliver siddende alene midt i landet.
9 I mine ører lyder det fra Hærskarers HERRE:
»Sandelig, de mange huse skal ødelægges,
de store og gode huse være uden indbyggere!
»Sandelig, de mange huse skal ødelægges,
de store og gode huse være uden indbyggere!
10 For en vingård på ti spand° skal kun give en bat,° og en homer° såsæd skal kun give en efa.°«
11 Ve dem som står tidligt op om morgenen
og jager efter stærke drikke,
som sidder langt ud på aftenen og blusser af vin!
og jager efter stærke drikke,
som sidder langt ud på aftenen og blusser af vin!
12 Og citar og harpe,
tamburin og fløjte
og vin hører til deres gilder;
men de vil ikke se HERRENS gerning,
og de har ikke syn for hans hænders værk.
tamburin og fløjte
og vin hører til deres gilder;
men de vil ikke se HERRENS gerning,
og de har ikke syn for hans hænders værk.
13 Derfor skal mit folk føres bort,
for de har ingen kundskab;
dets herlighed er sultne mænd,
og dets folkemængde er vansmægtet af tørst.
for de har ingen kundskab;
dets herlighed er sultne mænd,
og dets folkemængde er vansmægtet af tørst.
14 Derfor skal dødsriget spærre sit gab vidt op
og spile sin mund helt ud,
så både de fornemme og folkemængden,
den buldrende og den lystige,
skal styrte ned i det.
og spile sin mund helt ud,
så både de fornemme og folkemængden,
den buldrende og den lystige,
skal styrte ned i det.
15 Mennesket skal nedbøjes, og manden ydmyges,
og de hovmodiges øjne skal ydmyges.
og de hovmodiges øjne skal ydmyges.
16 Men Hærskarers HERRE skal være ophøjet ved dommen,
den hellige Gud skal helliges ved retfærdighed.
den hellige Gud skal helliges ved retfærdighed.
17 Da skal lammene gå på græs som om marken var deres egen,
og fremmede skal æde de riges øde marker.
og fremmede skal æde de riges øde marker.
18 Ve dem der trækker ondskaben fremad med falskhedens tøjler
og synden med vognreb;
og synden med vognreb;
19 dem der siger: »Lad ham skynde sig,
lad hans gerning komme hurtigt,
så vi kan se den;
lad det nærme sig,
lad det komme,
det som Israels Hellige har bestemt,
så vi kan kende det!«
lad hans gerning komme hurtigt,
så vi kan se den;
lad det nærme sig,
lad det komme,
det som Israels Hellige har bestemt,
så vi kan kende det!«
20 Ve dem der kalder det onde godt
og det gode ondt;
dem der gør mørke til lys
og lys til mørke;
dem der gør bittert til sødt
og sødt til bittert!
og det gode ondt;
dem der gør mørke til lys
og lys til mørke;
dem der gør bittert til sødt
og sødt til bittert!
21 Ve dem der er vise i deres egne øjne
og forstandige i deres egne tanker!
og forstandige i deres egne tanker!
22 Ve dem der er helte til at drikke vin
og mestre i at blande stærke drikke!
og mestre i at blande stærke drikke!
23 Dem der frikender den ugudelige for bestikkelse
og berøver de retfærdige den ret, de har!
og berøver de retfærdige den ret, de har!
24 Derfor, ligesom ildens tunge fortærer halm,
og strå synker sammen i luen,
sådan skal deres rod blive som rådnet,
og deres blomster hvirvles op som støv!
De har jo forkastet Hærskarers HERRES lov
og foragtet Israels Helliges tale.
og strå synker sammen i luen,
sådan skal deres rod blive som rådnet,
og deres blomster hvirvles op som støv!
De har jo forkastet Hærskarers HERRES lov
og foragtet Israels Helliges tale.
25 Derfor er HERRENS vrede blusset op imod hans folk,
og han strækker sin hånd ud over det
og slår det, så bjergene ryster,
og deres døde kroppe ligger som affald midt på gaderne.
Trods alt dette fortryder han ikke sin vrede;
hans hånd er stadig strakt ud.
og han strækker sin hånd ud over det
og slår det, så bjergene ryster,
og deres døde kroppe ligger som affald midt på gaderne.
Trods alt dette fortryder han ikke sin vrede;
hans hånd er stadig strakt ud.
26 Og han vil rejse et banner for folkeslagene i det fjerne
og fløjte efter dem fra jordens ende;
og se, de skal komme med lysets hast,
og fløjte efter dem fra jordens ende;
og se, de skal komme med lysets hast,
27 der er ingen udmattet, ingen der snubler iblandt dem;
ingen blunder eller sover,
bæltet om deres lænder løsnes ikke,
og ingens sandalrem går i stykker.
ingen blunder eller sover,
bæltet om deres lænder løsnes ikke,
og ingens sandalrem går i stykker.
28 Deres pile er spidsede,
og alle deres buer spændte;
deres hestehove er som flint
og deres hjul som en hvirvelvind.
og alle deres buer spændte;
deres hestehove er som flint
og deres hjul som en hvirvelvind.
29 Deres brøl er som hunløvens,
de brøler som ungløverne.
De knurrer og griber byttet og fører det væk;
og der er ingen, der redder det.
de brøler som ungløverne.
De knurrer og griber byttet og fører det væk;
og der er ingen, der redder det.
30 Og de skal bruse ind over dem på den dag,
som når havet bruser,
og ser man på landet, da er der mørke og trængsel;
lyset er formørket af de tykke skyer.
som når havet bruser,
og ser man på landet, da er der mørke og trængsel;
lyset er formørket af de tykke skyer.
Henter interlinear…