Klagesangene 1
1 Hvor sidder hun alene,
byen der var fyldt med folk!
Hun er blevet som en enke,
hun som var den mægtigste blandt folkeslagene!
Dronningen blandt provinserne
er blevet tvangsarbejder!
byen der var fyldt med folk!
Hun er blevet som en enke,
hun som var den mægtigste blandt folkeslagene!
Dronningen blandt provinserne
er blevet tvangsarbejder!
2 Hun græder og græder om natten,
og der er tårer på hendes kinder.
Der er ingen der trøster hende
af alle hendes elskere.
Alle hendes venner har handlet troløst mod hende,
de er blevet hendes fjender.
og der er tårer på hendes kinder.
Der er ingen der trøster hende
af alle hendes elskere.
Alle hendes venner har handlet troløst mod hende,
de er blevet hendes fjender.
3 Juda er gået i eksil, fra elendighed
og fra hårdt arbejde.
Hun bor blandt folkeslagene,
hun finder ikke et hvilested.
Alle hendes forfølgere har indhentet hende
mellem trængslerne.
og fra hårdt arbejde.
Hun bor blandt folkeslagene,
hun finder ikke et hvilested.
Alle hendes forfølgere har indhentet hende
mellem trængslerne.
4 Vejene til Zion sørger
fordi ingen kommer til festforsamling.
Alle hendes porte ligger øde hen,
hendes præster sukker,
hendes jomfruer bedrøves;
og for hende selv er det bittert.
fordi ingen kommer til festforsamling.
Alle hendes porte ligger øde hen,
hendes præster sukker,
hendes jomfruer bedrøves;
og for hende selv er det bittert.
5 Hendes modstandere er blevet herre,
hendes fjender er trygge.
For HERREN har gjort hende bedrøvet.
på grund af hendes talrige overtrædelser.
Hendes børn er gået
i fangenskab foran modstanderen.
hendes fjender er trygge.
For HERREN har gjort hende bedrøvet.
på grund af hendes talrige overtrædelser.
Hendes børn er gået
i fangenskab foran modstanderen.
6 Ud fra Zions datter
drog al hendes pragt.
Hendes ledere er blevet som hjorte
der ikke finder nogen græsgang;
og kraftesløse drog de af sted
foran forfølgeren.
drog al hendes pragt.
Hendes ledere er blevet som hjorte
der ikke finder nogen græsgang;
og kraftesløse drog de af sted
foran forfølgeren.
7 Jerusalem husker
sin elendigheds og sin hjemløsheds dage,
alle sine kostbarheder
som var fra gamle dage,
nu da hendes folk er faldet i modstanderens hånd,
og hun ikke har nogen der hjælper hende.
Modstanderne så hende,
de lo ad at hun ikke er mere.
sin elendigheds og sin hjemløsheds dage,
alle sine kostbarheder
som var fra gamle dage,
nu da hendes folk er faldet i modstanderens hånd,
og hun ikke har nogen der hjælper hende.
Modstanderne så hende,
de lo ad at hun ikke er mere.
8 Jerusalem har syndet groft,
derfor er hun blevet til hånlatter.
Alle hendes beundrere foragter hende
fordi de har set hendes nøgenhed;
også hun sukker selv
og vender sig bort.
derfor er hun blevet til hånlatter.
Alle hendes beundrere foragter hende
fordi de har set hendes nøgenhed;
også hun sukker selv
og vender sig bort.
9 Hendes urenhed er i hendes slæb,
sit endeligt tænker hun ikke på;
så ufatteligt kom hun ned,
og der er ingen der trøster hende.
Se, HERRE, min elendighed,
for fjenden har gjort sig stor!
sit endeligt tænker hun ikke på;
så ufatteligt kom hun ned,
og der er ingen der trøster hende.
Se, HERRE, min elendighed,
for fjenden har gjort sig stor!
10 Sin hånd har modstanderen strakt ud
efter alle hendes kostbarheder.
Ja, hun så at hedningerne
kom ind i hendes helligdom,
de om hvem du havde befalet:
»De skal ikke komme ind i din menighed!«
efter alle hendes kostbarheder.
Ja, hun så at hedningerne
kom ind i hendes helligdom,
de om hvem du havde befalet:
»De skal ikke komme ind i din menighed!«
11 Hele hendes folk sukker
idet de søger efter brød;
de giver deres kostbarheder for mad
for at bevare livet.°
Se, HERRE, Se godt efter,
for jeg er foragtet!
idet de søger efter brød;
de giver deres kostbarheder for mad
for at bevare livet.°
Se, HERRE, Se godt efter,
for jeg er foragtet!
12 Rører det jer ikke, alle I der passerer forbi på vejen?
Se efter og se
om der findes en smerte som min smerte,
den han har forvoldt mig,
den HERREN har gjort mig bedrøvet med
på sin glødende vredes dag.
Se efter og se
om der findes en smerte som min smerte,
den han har forvoldt mig,
den HERREN har gjort mig bedrøvet med
på sin glødende vredes dag.
13 Fra det høje sendte han ild
i mine knogler, den fik magten over dem.
Han spændte et net ud for mine fødder,
tvang mig til at vende om;
han gjorde mig forladt,
syg hele dagen.
i mine knogler, den fik magten over dem.
Han spændte et net ud for mine fødder,
tvang mig til at vende om;
han gjorde mig forladt,
syg hele dagen.
14 Mine overtrædelsers åg er bundet
ved hans hånd, de flettes sammen
og er gået op på min nakke;
det har fået min styrke til at vakle.
Herren har givet mig
i hænderne på dem som jeg ikke kan holde stand mod.
ved hans hånd, de flettes sammen
og er gået op på min nakke;
det har fået min styrke til at vakle.
Herren har givet mig
i hænderne på dem som jeg ikke kan holde stand mod.
15 Alle mine stærke mænd forkastede han,
Herren i min midte;
han hidkaldte en forsamling imod mig
for at knuse mine udvalgte unge mænd.
Vinpersen har Herren trådt
for jomfruen, Judas datter.
Herren i min midte;
han hidkaldte en forsamling imod mig
for at knuse mine udvalgte unge mænd.
Vinpersen har Herren trådt
for jomfruen, Judas datter.
16 Over disse ting græder jeg,
mit øje, mit øje løber over med vand,
for langt borte fra mig er der en trøster,
en der kan styrke min sjæl.°
Mine børn ligger forladt,
for fjenden fik overhånd.
mit øje, mit øje løber over med vand,
for langt borte fra mig er der en trøster,
en der kan styrke min sjæl.°
Mine børn ligger forladt,
for fjenden fik overhånd.
17 Zion strækker sine hænder ud,
hun har ingen der trøster hende.
HERREN har givet ordre om Jakob
at hans naboer skal være hans modstandere.
Jerusalem er blevet
til afsky mellem dem.
hun har ingen der trøster hende.
HERREN har givet ordre om Jakob
at hans naboer skal være hans modstandere.
Jerusalem er blevet
til afsky mellem dem.
18 Retfærdig er han, HERREN,
men jeg har været genstridig imod hans ord.
Hør dog, alle folk,
og se min smerte,
mine jomfruer og mine udvalgte unge mænd
er draget i fangenskab.
men jeg har været genstridig imod hans ord.
Hør dog, alle folk,
og se min smerte,
mine jomfruer og mine udvalgte unge mænd
er draget i fangenskab.
19 Jeg kaldte på mine elskere,
de bedrog mig.
Mine præster og mine ældste
omkom i byen
da de søgte efter føde til sig selv
for at bevare deres liv.°
de bedrog mig.
Mine præster og mine ældste
omkom i byen
da de søgte efter føde til sig selv
for at bevare deres liv.°
20 Se, HERRE, for jeg er i nød,
mine indvolde gløder,
mit hjerte vender sig i mit indre,
for jeg har i den grad været genstridig.
Udenfor har sværdet gjort barnløs,
i huset er det som døden.
mine indvolde gløder,
mit hjerte vender sig i mit indre,
for jeg har i den grad været genstridig.
Udenfor har sværdet gjort barnløs,
i huset er det som døden.
21 De har hørt at jeg sukker!
Jeg har ingen der trøster mig!
Alle mine fjender har hørt min ulykke,
de har frydet sig over at du, du har gjort det.
Du lader en dag komme som du har forkyndt,
og da skal de blive som jeg.
Jeg har ingen der trøster mig!
Alle mine fjender har hørt min ulykke,
de har frydet sig over at du, du har gjort det.
Du lader en dag komme som du har forkyndt,
og da skal de blive som jeg.
22 Lad al deres ondskab komme for dit ansigt,
og handl med dem
som du har handlet med mig
på grund af alle mine overtrædelser!
For talrige er mine suk
og mit hjerte er sygt.
og handl med dem
som du har handlet med mig
på grund af alle mine overtrædelser!
For talrige er mine suk
og mit hjerte er sygt.
Henter interlinear…