1. Kongebog 1
1 Kong David var blevet gammel og havde nået en høj alder.* Selvom de lod ham sove med tøjet på,* kunne han ikke få varmen.
2 Derfor sagde hans loyale tjenere° til ham: »Lad nogen søge efter en pige der er jomfru, til min herre kongen, og lad hende stå til rådighed for kongen som hans tjenestepige; hun skal ligge i dine arme og holde min herre kongen varm!«
3 De søgte efter en ung smuk kvinde i hele Israels land, og de fandt den unge kvinde Abishag fra Shunem og bragte hende til kongen.
4 Kvinden var meget smuk, og hun plejede kongen og sørgede for ham, men kongen var ikke sammen med hende.
5 Adonija, søn af Haggith, førte sig frem og sagde: »Jeg vil være konge.« Så anskaffede han sig en vogn og ryttere og 50 mænd som livvagter.
6 Hans far bebrejdede ham ikke en eneste dag med ord som: »Hvorfor gør du sådan noget?« Han havde også et meget flot udseende, og han havde fået ham efter Absalom.
7 Han havde forhandlinger° med Joab, Zerujas søn, og præsten Ebjatar, som bakkede op om Adonija.
8 Præsten Zakok og Benaja, Jojadas søn, profeten Natan, Shim’i, Re’i og de elitesoldater som David havde, sluttede sig ikke til Adonija.
9 Adonija ofrede får og geder, en okse og en fedekalv ved Zohelets sten, som står ved siden af Rogel-kilden. Han inviterede alle sine brødre, kongens sønner, og alle Judas mænd, kongens embedsfolk,°
10 men profeten Natan og Benaja, elitesoldaterne og Salomon, sin bror, inviterede han ikke.
11 Da sagde Natan til Batseba, Siloas datter: »Har du ikke hørt at Adonija, Hagiths søn, er blevet konge? Og vores herre David ved det ikke.
12 Og nu, lad mig få lov til at give dig et godt råd: Du skal redde dit liv og dine tre sønners liv.
13 Lad os gå til kong David, og sige til ham: ›Mon ikke du, min herre konge, med ed har lovet din uværdige kvinde og sagt: Din søn skal helt sikkert være konge efter mig, og han skal sidde på min trone. Hvorfor er Adonija blevet konge?‹
14 Se, mens du stadig dér taler med kongen, vil jeg slutte mig til dig, og jeg vil bekræfte dine ord.«
15 Batseba gik ind til kongen i hans private gemak, og kongen var meget gammel, og Abishag fra Shunem var i færd med at pleje kongen.
16 Batseba bøjede sig og faldt på knæ for kongen. Så sagde kongen: »Hvad vil du?«
17 Hun sagde til ham: »Min herre! Du har med ed lovet din uværdige kvinde ved HERREN din Gud at din søn Salomo skal være konge efter dig, og han skal sidde på din trone.
18 Og nu, se, Adonija er blevet konge, og nu, min herre konge, du ved det ikke selv!
19 Han har ofret okser, fedekvæg, får og geder i stor mængde, og han har indbudt alle kongens sønner, præsten Ebjatar og hærføreren Joab, men din tjener Salomo har han ikke indbudt.
20 Men det er dig, min herre konge, som hele Israel holder øje med for at se hvem, der skal sidde på tronen efter dig, min herre konge.
21 Så når min herre konge hviler* sammen med sine fædre, vil jeg og min søn Salomo fremstå som syndere.«
22 Se, mens hun stadig talte med kongen, kom profeten Natan.
23 De fortalte det til kongen og sagde »Se, profeten Natan!« Han trådte frem for kongen, og kastede sig næsegrus til jorden for ham.
24 Og Natan sagde: »Min herre konge, har du sagt: ›Adonija skal være konge efter mig, og han skal sidde på min trone‹?
25 Han gik nemlig i dag ned og ofrede en mængde okser, fedekvæg, får og geder, og han indbød alle kongens sønner, hærførerne og præsten Ebjatar. Se, de spiser og drikker hos ham° og råber: ›Længe leve kong Adonija!‹
26 Men mig, jeg som er din rådgiver, præsten Sadok, Jojadas søn Benaja og Salomo, din loyale tjener, har de ikke indbudt.
27 Mon dette, min herre konge, skyldes en sådan befaling? Uden at det er gjort kendt for din rådgiver hvem der skal sidde på tronen, min herre konge?«
28 Så svarede kong David: »Kald på Batseba for mig!« Hun kom ind til° kongen og trådte frem for ham
29 Kongen svor: »Så sandt HERREN lever, han, som har forløst mig° fra al nød!
30 Som jeg har svoret over for dig ved HERREN, Israels Gud, at Salomo, min søn, skal være konge efter mig, og at han skal side på min trone i stedet for mig, således vil jeg derfor gøre denne dag!«
31 Batseba faldt på knæ med ansigtet mod jorden, hyldede kongen og sagde: »Leve David, min herre kongen, til evig tid!«
32 Kong David sagde: »Tilkald præsten Sadok, profeten Natan og Jojadas søn Benaja!« De trådte frem for kongen.
33 Kongen sagde til dem: »Tag jeres herres loyale tjenere med jer, sæt min søn Salomo på en muldyrhoppe, der tilhører mig, og før ham ned til Gihon.
34 Der skal præsten Sadok og profeten Natan salve ham til konge over Israel, I skal blæse i shofarhornet og sige: ›Leve kong Salomo!‹
35 I skal gå op efter ham, og han skal komme og sidde på min trone. Han skal være konge i stedet for mig. Ham har jeg bestemt til at blive regent over Israel og Juda.«
36 Jojadas søn Benaja svarede: »Sandelig! Således siger HERREN, min herre kongens Gud
37 at ligesom HERREN har været med min herre kongen, skal han være med Salomo og gøre hans trone mægtigere end min herre kongens!«
38 Præsten Sadok, profeten Natan og Jojadas søn Benaja, kreterne og pleterne gik så ned, satte Salomo på kong Davids muldyrshoppe og førte ham ned til Gihon.
39 Præsten Sadok tog hornet med olien fra teltet, salvede Salomo og blæste i shofarhornet. De sagde til hele folket: »Leve kong Salomo!«
40 Hele folket fulgte ham op igen. Folket spillede på fløjte, og de jublede så højt at jorden rystede under deres larm.
41 Adonija hørte det sammen med alle de indbudte, der var hos ham og var færdige med at spise. Joab hørte shofarhornet, og sagde: »Hvorfor er der larm i byen?«
42 Mens han stadig talte, se, da kom Jonatan, præsten Ebjatars søn. Adonija sagde: »Kom, for du er en stærk mand, og det er godt nyt du bringer!«
43 Jonatan svarede Adonija: »Nej, for vores herre, kong David, har gjort Salomo til konge.
44 Kongen har sendt præsten Sadok, profeten Natan, Jojadas søn Ebjatar, kreterne og pleterne med ham, og har ladet ham ride på kongens muldyrshoppe.
45 Præsten Sadok og profeten Natan har salvet ham til konge ved Gihon. De er gået glade op derfra, så byen er i oprør. Det er den larm, I har hørt.
46 Salomo har desuden sat sig på kongedømmets trone,
47 og kongens loyale tjenere er kommet for at lykønske vores herre, kong David, med ordene: ›Må din Gud gøre Salomos navn bedre end dit navn, og gøre hans trone mægtigere end din trone!‹ Kongen har tilbedt på knæ ved sin seng,
48 og kongen har desuden sagt dette: ›Velsignet være HERREN, Israels Gud, der i dag har givet en til at sidde på min trone, og som mine øjne har set!‹«
49 Da blev de rædselsslagne og brød op, alle de indbudte som var hos Adonija, og gik hver til sit.
50 Adonija blev bange for Salomo, brød op, gik hen og greb fat i alterets horn.
51 Det blev fortalt til Salomo: »Se! Adonija er bange for kong Salomo. Han har grebet fat i alterets horn og sagt: ›Kong Salomo skal tilsværge mig i dag, at han ikke vil dræbe sin loyale tjener med sværdet.‹«
52 Salomo sagde: »Hvis han viser sig at være pålidelig, skal ikke ét af hans hår falde til jorden. Men bliver der fundet ondt hos ham, skal han dø!«
53 Kong Salomo gav besked, og de hentede ham op. Han kom og hyldede kong Salomo. Salomo sagde til ham: »Gå hjem til dig selv!«
Henter interlinear…