Jakobsbrevet 1
1 Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer i diasporaen.
2 I skal betragte det som en fuldkommen glæde, mine brødre, når I falder i mange slags prøvelser
3 fordi I ved at jeres prøvede tro virker udholdenhed.
4 Men udholdenheden skal skabe fuldkommen gerning for at I kan være fuldkomne og helstøbte så I intet mangler.
5 Men hvis nogen af jer mangler visdom, skal han bede Gud, som giver alle gavmildt og uden bebrejdelse, og den vil blive givet til ham.
6 Men han skal bede i tro uden at tvivle, for den som tvivler, ligner en bølge på havet som drives og kastes af vinden.
7 Ja, det menneske skal ikke mene at han vil modtage noget af Herren,
8 han er et splittet menneske, ustabil på alle sine veje.
9 En bror med ringe status skal være stolt af sin høje status,
10 men den rige af sin ringe status, for ligesom græssets blomster vil han forgå.
11 For solen står op med sin hede og udtørrer græsset, og dets blomster falder, og dets ydre skønhed forsvinder. Således vil også den rige visne midt i sin foretagsomhed.
12 Lykkelig den mand som holder ud i prøvelse, for når han er blevet prøvet, vil han modtage livets sejrskrans som Gud har lovet dem som elsker ham.
13 Ingen skal sige, når han fristes, at han fristes af Gud, for Gud er ikke en der fristes af det onde, og selv frister han ingen.
14 Men enhver fristes når han drages og lokkes af sit eget begær,
15 når så begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er vokset op, bringer det død.
16 Bedrag ikke jer selv, mine elskede brødre.
17 Enhver god gave og enhver fuldkommen gave kommer ned fra oven fra lysenes Far, hos hvem der ikke er forandring eller skiftende skygge.
18 Af sin egen vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.
19 Dette skal I vide, mine elskede brødre: Ethvert menneske skal være hurtig til at høre, men langsom til at tale og langsom til vrede,
20 for en mands vrede virker ikke Guds retfærdighed.
21 Derfor, aflæg al urenhed og de mange udslag af ondskab og tag i ydmyghed imod det ord som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle.
22 Bliv ordets udøver og ikke kun dets hører, ellers bedrager I jer selv.
23 For hvis nogen er ordets hører og ikke dets udøver, ligner han en mand som betragter sit fysiske ansigt i et spejl,
24 for han betragter sig selv og går bort og har straks glemt hvordan han var.
25 Men den som ser ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved det, er ikke en glemsom hører, men en gerningens udøver, og han vil være lykkelig i sin gerning.
26 Hvis nogen mener at han dyrker Gud, og ikke holder sin tunge i snor, men bedrager sit hjerte, er hans gudsdyrkelse tom.
27 En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne: at besøge faderløse og enker i deres trængsel, at bevare sig uplettet af verden.
Henter interlinear…