Zakarias' Bog 1
1 I den ottende måned i Dareios’ andet år kom HERRENS ord til profeten Zakarias, Berekjas søn, Iddos sønnesøn.
2 »HERREN blev meget vred på jeres forfædre.
3 Og du skal sige til dem: Således siger Hærskarers HERRE: Vend om til mig! siger Hærskarers HERRE, så vil jeg vende om til jer, siger Hærskarers HERRE.
4 Vær ikke som jeres forfædre som de tidligere profeter råbte til og sagde: Således siger Hærskarers HERRE: Vend dog om fra jeres onde veje og jeres onde gerninger! Men de hørte ikke og lyttede ikke opmærksomt til mig, siger HERREN.
5 Jeres forfædre, hvor er de? Og profeterne, levede de mon for evigt? Men mine ord og mine bestemmelser, som jeg meddelte mine tjenere, profeterne, ramte de ikke jeres forfædre, så de vendte om og sagde: Ligesom Hærskarers HERRE havde planlagt at gøre imod os efter vore veje og gerninger, således har han gjort imod os?«
7 På den 24. dag i den 11. måned, det er måneden shebat, i Dareios’ andet år kom HERRENS ord til profeten Zakarias, Berekjas søn, Iddos sønnesøn:
8 Jeg så om natten en mand, der red på en rød hest. Han holdt stille mellem myrtetræerne, som var i kløften, og bag ham var der røde, spættede og hvide heste.
9 Jeg sagde: »Hvad betyder disse, min herre?« Og englen, som talte med mig, sagde til mig: »Jeg vil vise dig, hvad disse betyder.«
10 Den mand som holdt stille mellem myrtetræerne, svarede: »Det er dem som HERREN har sendt ud for at drage rundt på jorden.«
11 Og de sagde til HERRENS engel, som stod mellem myrtetræerne: »Vi har vandret jorden rundt, og hele jorden ligger fredeligt hen.«
12 Da svarede HERRENS engel: »Hærskarers HERRE! hvor længe varer det, inden du vil forbarme dig over Jerusalem og Judas byer som du har været vred på i halvfjerds år?«
13 HERREN svarede englen, som talte med mig, med gode og trøstende ord.
14 Og englen, som talte med mig, sagde til mig: »Råb: Således siger Hærskarers HERRE:
›Jeg har en stor nidkærhed over for Jerusalem og Zion!
Og jeg er meget vred på de sorgløse folkeslag,
for da jeg en kort tid var vred,
hjalp de til ulykken.
›Jeg har en stor nidkærhed over for Jerusalem og Zion!
Og jeg er meget vred på de sorgløse folkeslag,
for da jeg en kort tid var vred,
hjalp de til ulykken.
16 Derfor, således siger HERREN, har jeg på ny vendt mig til Jerusalem med barmhjertighed,
her skal mit hus bygges, siger Hærskarers HERRE;
målesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.‹
her skal mit hus bygges, siger Hærskarers HERRE;
målesnoren skal udstrækkes over Jerusalem.‹
17 Råb igen:
›Således siger Hærskarers HERRE:
Mine byer skal på ny strømme over af gode ting;
HERREN skal på ny trøste Zion,
på ny vil han udvælge Jerusalem.‹«
›Således siger Hærskarers HERRE:
Mine byer skal på ny strømme over af gode ting;
HERREN skal på ny trøste Zion,
på ny vil han udvælge Jerusalem.‹«
Henter interlinear…