Esajas' Bog 53
1 Hvem troede vores budskab,
og mod hvem blev HERRENS arm stillet til skue?
og mod hvem blev HERRENS arm stillet til skue?
2 Han skød op som en spire foran ham°
og som en rod i tør jord,
han havde ingen indtagende skikkelse og ingen skønhed
så vi ville se på ham,
og ikke et udseende så vi begærede ham.
og som en rod i tør jord,
han havde ingen indtagende skikkelse og ingen skønhed
så vi ville se på ham,
og ikke et udseende så vi begærede ham.
3 Han var foragtet og undgået af mennesker,
en smerternes mand, kendt med sygdom,
og som en man skjuler ansigtet for, foragtet,
og vi regnede ham ikke for noget.
en smerternes mand, kendt med sygdom,
og som en man skjuler ansigtet for, foragtet,
og vi regnede ham ikke for noget.
4 Og dog, vores sygdomme tog han på sig,
og vores smerter, dem bar han;
men vi anså ham for ramt,
slået af Gud og plaget.
og vores smerter, dem bar han;
men vi anså ham for ramt,
slået af Gud og plaget.
5 Men han blev gennemboret for vores overtrædelser
og knust for vores synder;
straffen, for at vi kunne få fred, blev lagt på ham,
og ved hans sår har vi fået helbredelse.
og knust for vores synder;
straffen, for at vi kunne få fred, blev lagt på ham,
og ved hans sår har vi fået helbredelse.
6 Vi flakkede alle om som får,
enhver vendte sig sin egen vej;
men HERREN lod ham ramme
med vores alles skyld.
enhver vendte sig sin egen vej;
men HERREN lod ham ramme
med vores alles skyld.
7 Han blev mishandlet, men han ydmygede sig
og åbnede ikke sin mund,
som et lam der føres til slagtningen,
og som et får der er stumt over for dem der klipper det;
han åbnede ikke sin mund.
og åbnede ikke sin mund,
som et lam der føres til slagtningen,
og som et får der er stumt over for dem der klipper det;
han åbnede ikke sin mund.
8 Fra vold og fra dom blev han taget bort,
og hvad angår hans eget slægtsled, hvem ville tænke på,
da han blev revet bort fra de levendes land,
at han blev ramt af slag for mit folks synd?
og hvad angår hans eget slægtsled, hvem ville tænke på,
da han blev revet bort fra de levendes land,
at han blev ramt af slag for mit folks synd?
9 Man gav ham hans grav hos forbrydere
og hos en rig i hans død,
selvom han ikke havde gjort uret,
og der ikke var bedrag i hans mund.
og hos en rig i hans død,
selvom han ikke havde gjort uret,
og der ikke var bedrag i hans mund.
10 Men det var HERREN der ville knuse ham, han gjorde ham syg.
Når han° har bragt et skyldoffer,
vil han se afkom og leve længe,
og HERRENS ønske vil lykkes ved hans hånd.
Når han° har bragt et skyldoffer,
vil han se afkom og leve længe,
og HERRENS ønske vil lykkes ved hans hånd.
11 Gennem sin° lidelse vil han se det han bliver mættet af;
ved sin kundskab vil min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige;
og deres synder vil han bære.
ved sin kundskab vil min retfærdige tjener gøre de mange retfærdige;
og deres synder vil han bære.
12 Derfor vil jeg give ham en andel blandt de store,
og med mægtige vil han dele bytte
fordi han ofrede sin sjæl i døden
og blev regnet blandt overtrædere;
ja, han bar manges synd,
og han lod ham ramme for overtrædere.
og med mægtige vil han dele bytte
fordi han ofrede sin sjæl i døden
og blev regnet blandt overtrædere;
ja, han bar manges synd,
og han lod ham ramme for overtrædere.
Henter interlinear…