Esajas' Bog 32
1 Med retfærdighed skal en konge jo regere,
og ledere – med ret skal de styre.
og ledere – med ret skal de styre.
2 Og hver af dem skal være som et skjul for vind
og skærm mod skybrud,
som vandløb på et tørt sted
og som en mægtig klippes skygge
i det udpinte land.
og skærm mod skybrud,
som vandløb på et tørt sted
og som en mægtig klippes skygge
i det udpinte land.
3 De seendes øjne vil ikke blive lukket til,
og de hørendes ører vil lytte.
og de hørendes ører vil lytte.
4 De fortravledes hjerte vil forstå kundskab,
og de stammendes tunge vil i en fart tale tydelige ord.
og de stammendes tunge vil i en fart tale tydelige ord.
5 En tåbe vil ikke mere blive kaldt ædel
og en skurk ikke blive omtalt som fornem.
og en skurk ikke blive omtalt som fornem.
6 For en tåbe taler tåbeligt,
og hans hjerte handler syndigt
ved at handle gudløst
og ved at tale falsk til HERREN,
ved at lade et menneske° sulte
og lade en tørstig mangle noget at drikke.
og hans hjerte handler syndigt
ved at handle gudløst
og ved at tale falsk til HERREN,
ved at lade et menneske° sulte
og lade en tørstig mangle noget at drikke.
7 Og en skurk – hans redskaber er onde;
han udtænker onde planer
for at ødelægge ydmyge med løgnagtige ord,
også når den fattige taler sandt.
han udtænker onde planer
for at ødelægge ydmyge med løgnagtige ord,
også når den fattige taler sandt.
8 Men den ædle lægger ædle planer,
og han står fast på ædle ting.
og han står fast på ædle ting.
9 I sorgløse kvinder,
rejs jer,
hør på min stemme!
I selvsikre døtre!
lyt nøje til min tale!
rejs jer,
hør på min stemme!
I selvsikre døtre!
lyt nøje til min tale!
10 Om år og dage vil I skælve,
I selvsikre;
for det er forbi med vinhøsten,
frugthøsten kommer ikke.
I selvsikre;
for det er forbi med vinhøsten,
frugthøsten kommer ikke.
11 Bæv, I sorgløse!
Skælv, I selvsikre!
Klæd dig af og stå nøgen
og bind sæk om lænderne!
Skælv, I selvsikre!
Klæd dig af og stå nøgen
og bind sæk om lænderne!
12 De står og klager over markerne,
over herlige marker,
over frugtbare vintræer;
over herlige marker,
over frugtbare vintræer;
13 over mit folks jord
vil der vokse tjørn og tidsel frem,
ja, over alle glædesfyldte huse
i en jublende by.
vil der vokse tjørn og tidsel frem,
ja, over alle glædesfyldte huse
i en jublende by.
14 For paladset er forladt,
byens larm er standset;
Ofel og vagttårnet er blevet til huler for evigt,
til glæde for vildæsler,
til græsgang for fårehjorde,
byens larm er standset;
Ofel og vagttårnet er blevet til huler for evigt,
til glæde for vildæsler,
til græsgang for fårehjorde,
15 indtil Ånden fra det høje udgydes over os,
og ørken bliver til frugtbart land,
og frugtbart land regnes for skov.
og ørken bliver til frugtbart land,
og frugtbart land regnes for skov.
16 Ret slår sig ned i ørkenen,
og retfærdighed bor på den frugtbare mark;
og retfærdighed bor på den frugtbare mark;
17 Retfærdighedens gerning bliver til fred,
og retfærdighedens værk
giver ro og tryghed til evig tid.
og retfærdighedens værk
giver ro og tryghed til evig tid.
18 Mit folk vil bo på fredens boplads
og i trygge boliger
og på sorgløse hvilesteder.
og i trygge boliger
og på sorgløse hvilesteder.
19 Men det vil hagle når skoven falder,
og byen synker ned i ringhed.
og byen synker ned i ringhed.
20 Lykkelige er I,
der sår ved hvert vandløb,
som løsner okse og æslers ben.
der sår ved hvert vandløb,
som løsner okse og æslers ben.
Henter interlinear…