Esajas' Bog 16
1 Send vædderlam, I landets herskere
fra Sela gennem ørkenen
til Sions datters bjerg.
fra Sela gennem ørkenen
til Sions datters bjerg.
2 Og så som en flaksende fugl
der er jaget op fra reden,
sådan vil Moabs døtre være
ved Arnons vadesteder.
der er jaget op fra reden,
sådan vil Moabs døtre være
ved Arnons vadesteder.
3 »Giv et råd!
Træf en beslutning!
Gør din skygge som nat
midt på dagen.
Skjul fordrevne,
forråd ikke en der flakker om!
Træf en beslutning!
Gør din skygge som nat
midt på dagen.
Skjul fordrevne,
forråd ikke en der flakker om!
4 Lad Moabs fordrevne få husly hos dig,
vær et skjul for dem mod en ødelægger.«
Når undertrykkeren er borte,
ødelæggelsen får ende,
og han som trådte under fode, er forsvundet
fra landet,°
vær et skjul for dem mod en ødelægger.«
Når undertrykkeren er borte,
ødelæggelsen får ende,
og han som trådte under fode, er forsvundet
fra landet,°
5 da rejses i nåden en trone,
og på den vil sidde, i sandhed i Davids telt,
en som dømmer og stræber efter ret
og fremmer retfærdighed.
og på den vil sidde, i sandhed i Davids telt,
en som dømmer og stræber efter ret
og fremmer retfærdighed.
6 Vi har hørt om Moabs hovmod,
det er meget hovmodigt;
om dets stolthed og dets hovmod og dets overmod,
det har ikke ret i dets pral.
det er meget hovmodigt;
om dets stolthed og dets hovmod og dets overmod,
det har ikke ret i dets pral.
7 Derfor vil Moab jamre over Moab,
enhver vil jamre;
over Kir-Haresets rosinkager
vil I sukke, aldeles modfaldne.
enhver vil jamre;
over Kir-Haresets rosinkager
vil I sukke, aldeles modfaldne.
8 For Heshbons marker er visnede,
Sibmas vinstok
– folkenes herrer
har knust dens ædle druer,
som nåede til Jazer,
spredte sig i ørkenen;
dens ranker bredte sig ud,
gik ud over havet.
Sibmas vinstok
– folkenes herrer
har knust dens ædle druer,
som nåede til Jazer,
spredte sig i ørkenen;
dens ranker bredte sig ud,
gik ud over havet.
9 Derfor vil jeg græde med Jazers gråd
over Sibmas vinstok,
jeg vil væde dig med mine tårer,
Heshbon og El’ale,
for over din frugthøst og over din kornhøst
er jubelråbet faldet væk.
over Sibmas vinstok,
jeg vil væde dig med mine tårer,
Heshbon og El’ale,
for over din frugthøst og over din kornhøst
er jubelråbet faldet væk.
10 Glæde og fryd er forsvundet
fra frugthaven,
og i vingårdene bliver der ikke jublet,
ikke råbt af fryd;
arbejderen der presser druer,
træder ikke på druerne i persekarrene;
jubelråb har jeg bragt til ophør.
fra frugthaven,
og i vingårdene bliver der ikke jublet,
ikke råbt af fryd;
arbejderen der presser druer,
træder ikke på druerne i persekarrene;
jubelråb har jeg bragt til ophør.
11 Derfor bruser mit inderste over Moab som en citer,
og mit indre over Kir-Heres.
og mit indre over Kir-Heres.
12 Og så, når Moab møder op,
når det udmatter sig på offerhøjen
og kommer til sin helligdom for at bede,
så kan det intet.
når det udmatter sig på offerhøjen
og kommer til sin helligdom for at bede,
så kan det intet.
13 Dette er det ord, som HERREN tidligere har talt mod Moab;
14 men nu har HERREN talt og sagt: »Om tre år efter en daglejers opgørelse, vil Moabs herlighed med hele den store folkemængde blive forhånet, og resten vil være lille, ganske få, ikke mægtige.«
Henter interlinear…