Esajas' Bog 64
1 Ligesom ild antænder kvas,
vil ild sætte vandmasserne i kog,
for at lade dit navn blive kendt for dine fjender,
foran dig° skal folkeslag skælve,
vil ild sætte vandmasserne i kog,
for at lade dit navn blive kendt for dine fjender,
foran dig° skal folkeslag skælve,
2 når du gør undere vi ikke venter.
Du steg ned, bjerge rystede foran dig.°
Du steg ned, bjerge rystede foran dig.°
3 Fra gammel tid af har man ikke hørt,
har man ikke erfaret,
har intet øje set en Gud ud over dig
der handler for den der venter på ham.
har man ikke erfaret,
har intet øje set en Gud ud over dig
der handler for den der venter på ham.
4 Du kommer den i møde der glæder sig,
og den der udøver retfærdighed,
som husker dig på dine veje.
Du blev jo vred, men vi syndede hele tiden på dem,
og dog blev vi frelst.
og den der udøver retfærdighed,
som husker dig på dine veje.
Du blev jo vred, men vi syndede hele tiden på dem,
og dog blev vi frelst.
5 Men vi blev alle som den urene
og al vores retfærdighed som beskidt tøj;
vi visnede alle som blade,
og vores ugerninger fejede os væk som en vind.
og al vores retfærdighed som beskidt tøj;
vi visnede alle som blade,
og vores ugerninger fejede os væk som en vind.
6 Ingen påkalder dit navn
eller vågner op for at holde fast ved dig;
for du har skjult dit ansigt for os
og du lod os skælve for vores ugerningers skyld.
eller vågner op for at holde fast ved dig;
for du har skjult dit ansigt for os
og du lod os skælve for vores ugerningers skyld.
7 Men nu, HERRE, du er vores far;
vi er leret, og du er den der har formet os,
og vi er alle værk af din hånd.
vi er leret, og du er den der har formet os,
og vi er alle værk af din hånd.
8 Vær ikke, HERRE, så enormt vred,
og husk ikke for evigt på ugerning;
ja, se dog her, dit folk er vi alle!
og husk ikke for evigt på ugerning;
ja, se dog her, dit folk er vi alle!
9 Din helligheds byer er blevet til ørken;
Zion er blevet til ørken,
Jerusalem til ødelæggelse.
Zion er blevet til ørken,
Jerusalem til ødelæggelse.
10 Vores helligheds og vores pragts tempel,°
hvor vores fædre lovpriste dig,
er blevet ildens bytte,
og alt det der var kostbart for os, er blevet en ruinhob.
hvor vores fædre lovpriste dig,
er blevet ildens bytte,
og alt det der var kostbart for os, er blevet en ruinhob.
11 Vil du i forhold til disse ting holde dig tilbage, HERRE?
Vil du tie og ydmyge os så enormt?
Vil du tie og ydmyge os så enormt?
Henter interlinear…