Spring til indhold

Den frie bibel

Visning

Læseværktøjer

Aa Tekststørrelse 100%
↔ Spaltebredde 100%

Jonah 2

1 HERREN sørgede for en stor fisk til at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug i tre dage og tre nætter.
2 Jonas bad til HERREN sin Gud fra fiskens bug
3 og sagde: »Jeg råbte i min nød til HERREN,
og han svarede mig;
fra gravens° indre råbte jeg om hjælp,
og du hørte min røst.
4 Du kastede mig i dybet, ned midt i havet,
og vandstrømmen omgav mig;
alle dine brændinger og dine bølger flød hen over mig.
5 Og jeg sagde:
Jeg er drevet væk for øjnene af dig,
men jeg vil igen
kunne betragte dit hellige tempel.
6 Vandet omsluttede mig livstruende,
verdenshavet omgav mig,
siv var viklet fast om mit hoved.
7 Jeg sank ned til bjergenes bund,
og jorden, dens portslåer var lukket i for mig for evigt.
Men du trak mig i live op af graven,
HERRE, min Gud.
8 Da mit liv var allersvagest,
huskede jeg på HERREN,
min bøn nåede frem til dig, til dit hellige tempel.
9 De der holder sig til den falske tomhed,
de har svigtet deres troskab.
10 Men jeg,
med tak i min stemme vil jeg ofre til dig;
hvad jeg har lovet, vil jeg indfri.
HERREN har frelsen.«
11 Og HERREN talte til fisken, og den kastede Jonas op på det tørre land.

I kapitlet

Personer

Henter personer…

Viser byer og områder, der nævnes i kapitlet. Klik på et navn for at se et kort.

Steder i kapitlet

Indlæser steder …

Sognepræsten Hartvig A. Wagner (f. 1929) har gennem mange år fotograferet i Mellemøsten med særligt fokus på Israel. Her kan du se et udvalg af billeder, som vurderes relevante for det bibelsted, du læser.

Billeder

Soeger billeder …

Viser relaterede bibelsteder, der kan bidrage til forståelsen af teksten.

Krydsreferencer

Ingen krydsreferencer for denne tekst.