Luke 5
1 Men det skete da folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds ord mens han stod ved Genezaret sø,
2 da så han to både ligge ved søen; men fiskerne var gået fra borde og rensede deres garn.
3 Han gik om bord i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham om at lægge lidt fra land; og siddende der underviste han skarerne fra båden.
4 Men da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Sejl ud på dybet og kast jeres garn ud til fangst!«
5 Simon sagde til ham: »Mester! Vi har slidt hele natten og fik ingenting; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.«
6 Da de gjorde det, fik de en stor mængde fisk i deres garn, men garnene var ved at gå i stykker.
7 De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd at de skulle komme og hjælpe dem. De kom, og de fyldte begge både så de var lige ved at synke.
8 Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre!«
9 For en rædsel var kommet over ham og alle dem som var med ham, over den fiskefangst de havde fået;
10 ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus’s sønner, som var Simons partnere. Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke, fra nu af skal du fange mennesker.«
11 Og de lagde bådene til land og forlod alting og fulgte ham.
Henter interlinear…