Spring til indhold

Den frie bibel

2. Johannesbrev 1

1 Den ældste hilser den udvalgte frue og hendes børn, som jeg elsker i sandhed, og ikke jeg alene, men alle dem som kender sandheden,
2 på grund af den sandhed som bliver i os og vil være hos os i evighed.
3 Nåde, barmhjertighed og fred fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens søn vil være hos os i sandhed og kærlighed.
4 Det har glædet mig meget at jeg har fundet at nogle af dine børn lever i sandhed i overensstemmelse med det bud som vi har modtaget fra Faderen.
5 Og nu beder jeg dig, frue, ikke som om jeg skriver et nyt bud til dig, men det er et bud som vi havde fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden.
6 Og dette er kærligheden, at vi lever efter hans bud. Dette er buddet, således som I har hørt fra begyndelsen at I skal leve i den.
7 For mange forførere er rejst ud i verden, og de bekender ikke Jesus som Kristus kommet som menneske. En sådan er en forfører og en antikrist.
8 Beskyt jer selv for at I ikke skal miste det som I har udført, men modtage fuld løn.
9 Enhver, som går videre og ikke bliver i Kristi undervisning, har ikke Gud; den som bliver undervisningen, har både Faderen og Sønnen.
10 Hvis nogen kommer til jer og ikke bringer denne lære, skal I ikke tage imod ham i jeres hus og ikke hilse på ham,
11 for den som hilser på ham, har del i hans onde gerninger.
12 Skønt jeg har meget at skrive til jer, har jeg besluttet ikke at gøre med papir og blæk, men jeg håber at komme til jer og tale til jer ansigt til ansigt for at vores glæde må være fuldendt.
13 Din søsters, den udvalgtes børn, hilser dig.