2. Petersbrev 2
1 Men der fremstod også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil være falske lærere som vil indføre ødelæggende kætterier, og de fornægter Herren som købte dem, og de bringer en snarlig undergang over sig selv.
2 Mange vil følge deres udsvævelser, og på grund af dem vil sandhedens vej blive spottet,
3 og i grådighed vil de med falske ord udnytte jer. Dommen fra gamle dage er ikke uvirksom, og deres undergang slumrer ikke.
4 For når Gud ikke sparede engle da de syndede, men kastede dem ned og overgav dem til mørkets lænker for at bevogte dem til dom,
5 når han ikke sparede den gamle verden, men bevarede Noa, retfærdighedens forkynder, med syv andre, da han bragte oversvømmelse over ugudeliges verden,
6 når han lagde Sodoma og Gomorra i aske og fordømte dem til ødelæggelse, hvorved han satte et eksempel for dem der vil leve ugudeligt,
7 og når han befriede den retfærdige Lot, som blev plaget af lovløses udsvævende adfærd,
8 (for mens den retfærdige levede blandt dem dag efter dag, pintes hans retfærdige sjæl ved at se og høre de lovløse gerninger,)
9 så forstår Herren at befri gudfrygtige fra fristelse og fastholde de uretfærdige under straf til dommens dag,
10 og mest dem som lever efter kødet i smudsigt begær, og som foragter autoritet. Frække og selvhævdende skælver de ikke når de bespotter herlighederne,
11 mens engle, som er større i styrke og kraft, ikke frembærer en spottende dom mod dem over for Herren.
12 Men disse mennesker, som er ligesom ufornuftige dyr som af natur er født til at fanges og dræbes, som håner Gud i deres uvidenhed, skal også ødelægges i deres ødelæggelse,
13 de skades af uretfærdig løn fordi de finder lyst i at svire om dagen, de er til skam og skændsel, de svælger i deres bedrag mens de fester med jer,
14 deres øjne er fulde af utugt, utrættelige til synd, de forfører ustabile sjæle, de har et hjerte der er trænet i grådighed, de er forbandelsens børn.
15 De har forladt den lige vej og er faret vild, og de har fulgt Bileams, Bosors søns, vej, han som elskede uretfærdig løn,
16 men han blev bebrejdet sin egen overtrædelse. Et stumt trækdyr talte med et menneskes stemme og hindrede profetens vanvid.
17 De er tørre kilder og tåger der drives af stormen, for dem er mørkets mulm blevet reserveret. 18 For de taler med tomt pral, og med udsvævelser indfanger de i kødeligt begær dem som lige netop er undsluppet dem, som lever i vildfarelse.
19 De lover dem frihed, til trods for at de selv er slaver af ødelæggelsen, for det man er overvundet af, er man blevet slave af.
20 For hvis de som er flygtet fra verdens besmittelse ved erkendelsen af vores Herre og frelser Jesus Kristus, igen bliver indviklet i den og overvindes, da er det sidste blevet værre for dem end det første.
21 For det havde været bedre for dem ikke at have kendt retfærdighedens vej, end at have kendt den for så at vende sig fra det hellige bud som var blevet overdraget til dem.
22 Det er sket dem i overensstemmelse med det sande ordsprog: »Hunden vender sig om til sit eget bræk,« og »soen som er vasket, vender tilbage for at vælte sig i mudderet.«
Henter interlinear…