4. Mosebog 12
1 Mirjam og Aron talte imod Moses på grund af den nubiske hustru han havde taget. For han havde taget sig en nubisk hustru.
2 De sagde: »Taler HERREN kun gennem Moses? Taler han ikke også gennem os?« Og HERREN hørte det.
3 Men Moses var en meget ydmyg mand, mere end alle andre mennesker på jorden.
4 Pludselig sagde HERREN til Moses og til Aron og til Mirjam: »Gå alle tre ud til forsamlingsteltet.« De gik derud.
5 Da kom HERREN ned i en skysøjle og stod i teltets åbning, og han kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge ud.
6 Han sagde: »Hør mine ord: Hvis der er en profet iblandt jer, giver jeg, HERREN, mig tilkende for ham i synet, i drømmen taler jeg med ham.
7 Sådan er det ikke med min tjener Moses, han er tro i hele mit hus.
8 Fra mund til mund taler jeg med ham, klart og ikke i gåder, og han ser HERRENS skikkelse. Hvordan kan I da vove at tale imod min tjener, imod Moses?«
9 HERRENS vrede blussede op imod dem, og han forlod dem.
10 Og skyen gled væk fra teltet, og se, Mirjam var hvid som sne af spedalskhed. Aron vendte sig mod Mirjam, og se, hun var blevet spedalsk.
11 Aron sagde til Moses: »Hør mig dog, min herre, læg ikke den synd på os, som vi har gjort i vores dumhed da vi syndede.
12 Jeg beder dig, lad hende ikke være som et dødt foster der er halvt fortæret når det kommer ud af sin mors liv.«
13 Da råbte Moses til HERREN: »Ak, Gud! Helbred hende.«
14 HERREN sagde til Moses: »Hvis hendes far havde spyttet hende i ansigtet, skulle hun da ikke skamme sig i syv dage? Lad hende være udelukket fra lejren i syv dage. Derefter kan hun komme ind igen.«
15 Mirjam blev udelukket fra lejren i syv dage, og folket rejste ikke førend Mirjam kom ind igen.
16 Derefter rejste folket fra Haserot, og de slog lejr i Parans ørken.
Henter interlinear…