4. Mosebog 15
1 HERREN talte til Moses:
2 »Tal til israelitterne og sig til dem: ›Når I kommer til det land I skal bo i, det som jeg vil give jer,
3 og I vil ofre til HERREN et ildoffer, hvad enten det er et brændoffer eller et slagtoffer, for at indfri et særligt løfte eller som et frivilligt offer eller på jeres særlige højtider for at berede en liflig duft for HERREN af hornkvæg og får og geder,
4 da skal den som ofrer det til HERREN, også ofre et afgrødeoffer af en tiendedel efa° mel blandet med en fjerdedel af en hin° olie,
5 og som drikoffer skal du ofre en fjerdedel af en hin vin sammen med brændofferet eller slagtofferet for hvert lam.
6 Er det til en vædder, skal du give afgrødeoffer af to tiendedele mel blandet med en tredjedel af en hin olie,
7 og en tredjedel af en hin vin skal du ofre som drikoffer til en liflig duft for HERREN.
8 Når du vil give en tyrekalv til brændoffer eller slagtoffer for at indfri et særligt løfte eller som et måltidsoffer for HERREN,
9 da skal man sammen med tyrekalven ofre tre tiendedele mel blandet med en halv hin olie som afgrødeoffer.
10 Og du skal ofre vin til drikoffer, en halv hin. Det er et ildoffer, en liflig duft for HERREN.
11 På denne måde skal det gøres for hver okse eller vædder eller lam eller kid;
12 efter det antal I ofrer, skal I gøre således med hver enkelt i forhold til deres antal.
13 Enhver indfødt israelit skal gøre disse ting på denne måde for at ofre et ildoffer, en liflig duft for HERREN.
14 Hvis en fremmed opholder sig midlertidigt hos jer eller bor permanent iblandt jer hos jeres efterkommere, og han vil give et ildoffer, en liflig duft for HERREN, skal han gøre ligesom I skal gøre.
15 I forsamlingen skal der være samme forordning for jer og for den fremmede som opholder sig hos jer, det er en evig forordning blandt jeres efterkommere: Som det er for jer, sådan skal det være for den fremmede for HERRENS ansigt.
16 Samme lov og ret skal gælde for jer og for den fremmede som opholder sig hos jer.‹«
17 HERREN talte til Moses:
18 »Tal til israelitterne og sig til dem: ›Når I kommer ind i det land jeg vil føre jer til,
19 og når I spiser af landets brød, skal I bringe en offergave til HERREN.
20 Det første af jeres dej, nemlig en kage, skal I bringe som gave, ligesom gaven fra tærskepladsen, sådan skal I bringe den.
21 Af det første af jeres dej skal I give HERREN en gave blandt jeres efterkommere.
22 Når I uforvarende synder og ikke holder alle de bud som HERREN har talt til Moses,
23 alt det som HERREN har påbudt jer ved Moses, fra den dag af da HERREN befalede det og derefter blandt jeres efterkommere,
24 hvis noget er skjult for forsamlingens øjne og gjort af vanvare, da skal hele forsamlingen give en tyrekalv som brændoffer, til en liflig duft for HERREN, med afgrødeoffer og drikoffer til ifølge retspraksis, og en gedebuk som syndoffer.
25 Så skal præsten skaffe soning for hele israelitternes forsamling, og det vil blive dem tilgivet, for det var af vanvare, og de skal føre deres offer frem som et ildoffer for HERREN, og deres syndoffer for HERRENS ansigt for den synd de har gjort af vanvare,
26 og det bliver tilgivet hele Israels børns forsamling og den fremmede som opholder sig blandt dem, fordi det er sket for hele folket af vanvare.
27 Men når en enkelt synder af vanvare, skal han ofre en årgammel ged som syndoffer.
28 Og præsten skal skaffe soning for HERRENS ansigt for ham som har begået en uforvarende synd. Han skal skaffe ham soning, så det bliver ham tilgivet.
29 For den indfødte blandt israelitterne og for den fremmede som opholder sig iblandt dem, hos jer skal der gælde samme lov for den som gør noget af vanvare.
30 Men den som gør noget med hævet hånd, det være sig en indfødt israelit eller en fremmed, han har hånet HERREN, og du skal fjerne den person fra at være iblandt hans folk,
31 for han har foragtet HERRENS ord og brudt hans bud. Denne person skal du fjerne; han har skyld.«
32 Mens israelitterne var i ørkenen fandt de en mand som samlede brænde på en sabbat.
33 De som fandt ham i færd med at samle brænde, førte ham frem for Moses og Aron og hele forsamlingen.
34 De satte ham i forvaring, for det var ikke afklaret hvad der skulle ske med ham.
35 HERREN sagde til Moses: »Den mand skal så sandelig dø. Hele forsamlingen skal stene ham uden for lejren.«
36 Da førte hele forsamlingen ham ud uden for lejren, og de stenede ham, og han døde sådan som HERREN havde befalet Moses.
37 HERREN talte til Moses:
38 »Tal til israelitterne og sig at de skal lave kvaster på kanterne af deres tøj blandt deres efterkommere, og de skal sætte en blå uldsnor på hver kvast.
39 I skal have kvasten, så I kan se den og huske på alle HERRENS bud og holde dem, og I skal ikke forsøge jer med noget efter jeres eget hjerte og efter jeres øjne som I kan være utro med.
40 Det skal I huske på og holde alle mine bud, og I skal være hellige for jeres Gud.
41 Jeg er HERREN jeres Gud som har ført jer ud af Egyptens land for at være jeres Gud. Jeg er HERREN jeres Gud.
Henter interlinear…