4. Mosebog 21
1 Da kana’anæeren, Arads konge, som boede i Sydlandet, hørte at Israel kom ad Atarim-vejen, gik han i kamp mod Israel og førte nogle af dem bort i fangenskab.
2 Da aflagde Israel et løfte til HERREN og sagde: »Hvis du giver dette folk i min magt, vil jeg lægge band over deres byer.«
3 HERREN hørte Israels røst og overgav kana’anæerne til dem, og man bandlyste dem og deres byer og gav stedet navnet Horma.
4 Så rejste de af sted fra bjerget Hor i retning af Sivhavet for at drage uden om Edoms land. På vejen tabte folket tålmodigheden,
5 og folket talte imod Gud og imod Moses »Hvorfor førte I os ud af Egypten for at dø i ørkenen? For her er ingen brød og ingen vand, og vi afskyr den elendige mad.«
6 Da sendte HERREN giftige slanger ind blandt folket, og de bed folket, og en mængde af Israels folk døde.
7 Så kom folket til Moses, og sagde: »Vi har syndet, for vi har talt imod HERREN og imod dig. Bed til HERREN at han vil fjerne slangerne fra os.« Da bad Moses for folket,
8 og HERREN sagde til Moses: »Lav en giftslange og sæt den på en stang. Der skal ske det at enhver som er blevet bidt og ser på den, skal forblive i live.«
9 Så lavede Moses en bronzeslange og satte den på en stang, og så skete der det at når en slange havde bidt nogen, og han så hen på bronzeslangen, da forblev han i live.
10 Israelitterne brød op derfra, og de slog lejr i Obot.
11 De brød op fra Obot og slog lejr ved Ijje-ha-Abarim i ørkenen øst for Moab.
12 Derfra brød de op og slog lejr i Zered-dalen.
13 Derfra brød de op og slog lejr på denne side af Arnon, som går gennem ørkenen, og som går ud fra amoritternes land, for Arnon var grænsen mellem Moab og amoritterne.
14 Derfor omtales i Bogen om HERRENS Krige Vaheb i Sufa, Arnons flodlejer,
15 og skråningerne op til bosættelsen ved Ar, der markerer grænsen ind til Moab.
16 Derfra rejste de til Be’er. Det er den brønd som HERREN talte om til Moses: »Saml folket, og jeg vil give dem vand.«
17 Da sang Israel denne sang: »Kom op, brønd! Syng om den.
18 Brønden som er gravet af stammelederne, kastet af de ædle blandt folket, med kongespir og herskerstave!« Fra ørkenen rejste de til Mattana,
19 og fra Mattana til Nahaliel, fra Nahaliel til Bamot
20 og fra Bamot til den dal som er i Moabs land, mod Pisgas tinde, der skuer ud over ørkenen.
21 Israel sendte bud til Sihon, amoritternes konge, og lod sige:
22 »Lad mig rejse gennem dit land, vi vil ikke bøje ind på nogen mark eller gennem nogen vingård, vi vil ikke drikke vand af nogen brønd, vi vil drage ad Kongevejen, indtil vi er kommet igennem dit landområde.«
23 Sihon ville ikke give Israel lov til at gå gennem sit landområde, men Sihon samlede hele sit folk og drog ud mod Israel i ørkenen og kom til Jasa. Og han kæmpede mod Israel.
24 Men Israel slog ham med sværd og indtog hans land som ejendom, fra Arnon til Jabbok, men kun til ammonitternes land, for ammonitternes grænse var befæstet.
25 Så indtog Israel alle disse byer, og Israel tog bolig i alle amoritternes byer, i Heshbon og alle dens tilhørende byer.
26 For Heshbon var amoritterkongen Sihons by, og han havde kæmpet mod moabitternes forrige konge og havde taget alt hans land fra ham lige til Arnon.
27 Derfor synger skjaldene: »Kom til Heshbon! Sihons by skal bygges og grundfæstes.
28 For der er gået en ild ud af Heshbon, en flamme af Sihons by, den har fortæret Ar i Moab, opslugt Arnons høje.
29 Ve dig, Moab! Du Kemoshs folk er fortabt! Han har gjort sine sønner til flygtninge og sine døtre til fanger for Sihon, amoritternes konge.
30 Og vi har skudt dem ned. Heshbon er tabt, helt til Dibon, og vi har lagt dem øde indtil Nofa, som når til Medeba.«
31 Så tog Israel bolig i amoritternes land.
32 Moses sendte folk for at udspionere Jazer, og de indtog dens tilhørende byer, og han fordrev de amoritter som var der.
33 De vendte sig og drog op ad vejen til Bashan. Da drog Og, kongen af Bashan, ud imod dem med hele sit folk til Edre’i for at kæmpe mod dem.
34 HERREN sagde til Moses: »Frygt ikke for ham, for jeg har givet ham i din magt, og hele hans folk og hans land, og du skal gøre ved ham som du gjorde ved amoritterkongen Sihon, som boede i Heshbon.«
35 De slog ham og hans sønner og hele hans folk så at man ikke lod nogen blive tilbage, og de indtog hans land som ejendom.
Henter interlinear…