Spring til indhold

Den frie bibel

4. Mosebog 33

1 Dette er israelitternes rejser, da de var rejst ud af Egypten, efter deres hære, under Moses og Aron.
2 Moses nedskrev de steder hvorfra de på deres rejser efter HERRENS ord brød op, og dette er deres rejser efter de steder de brød op fra.
3 De rejste fra Ramses i den første måned, på den femtende dag i den første måned, på den anden dag i påsken rejste israelitterne med løftet hånd for alle egypternes øjne.
4 Da var egypterne ved at begrave alle førstefødte som HERREN havde slået ihjel blandt dem, og HERREN havde holdt dom over deres guder.
5 Israelitterne brød op fra Ramses og slog lejr i Sukkot.
6 De brød op fra Sukkot og slog lejr i Etam på grænsen til ørkenen.
7 De brød op fra Etam og vendte om til Pi-ha-Kirot, som er lige over for Ba’al-Sefon, og de slog lejr lige foran Migdol.
8 De brød op fra Pi-ha-Kirot og gik midt igennem Sivhavet ind i ørkenen, og de gik tre dagsrejser ind i Etams ørken og slog lejr i Mara.
9 De brød op fra Mara og kom til Elim. I Elim var der 12 vandkilder og 70 palmetræer, og de slog lejr der.
10 De brød op fra Elim og slog lejr ved Det Røde Hav.
11 De brød op fra Det Røde Hav og slog lejr i Sins ørken.
12 De brød op fra Sins ørken og slog lejr i Dofka.
13 De brød op fra Dofka og slog lejr i Alush.
14 De brød op fra Alush og slog lejr i Refidim. Der havde folket ikke vand at drikke.
15 De brød op fra Refidim og slog lejr i Sinajs ørken.
16 De brød op fra Sinajs ørken og slog lejr i Kibrot-ha-Ta’ava.
17 De brød op fra Kibrot-ha-Ta’ava og slog lejr i Haserot.
18 De brød op fra Haserot og slog lejr i Ritma.
19 De brød op fra Ritma og slog lejr i Rimmon-Peres.
20 De brød op fra Rimmon-Peres og slog lejr i Libna.
21 De brød op fra Libna og slog lejr i Rissa.
22 De brød op fra Rissa og slog lejr i Kehelata.
23 De brød op fra Kehelata og slog lejr ved Har-Shefer.
24 De brød op fra Har-Shefer og slog lejr i Harada.
25 De brød op fra Harada og slog lejr i Makhelot.
26 De brød op fra Makhelot og slog lejr i Tahat.
27 De brød op fra Tahat og slog lejr i Tara.
28 De brød op fra Tara og slog lejr i Mitka.
29 De brød op fra Mitka og slog lejr i Hashmona.
30 De brød op fra Hashmona og slog lejr i Moserot.
31 De brød op fra Moserot og slog lejr i Bene-Ja’akan.
32 De brød op fra Bene-Ja’akan og slog lejr i Hor-ha-Gidgad.
33 De brød op fra Hor-ha-Gidgad og slog lejr i Jotbata.
34 De brød op fra Jotbata og slog lejr i Abrona.
35 De brød op fra Abrona og slog lejr i Esjongeber.
36 De brød op fra Esjongeber og slog lejr i Zins ørken, det er Kadesh.
37 De brød op fra Kadesh og slog lejr ved bjerget Hor på grænsen til Edom.
38 Da gik præsten Aron op på bjerget Hor, efter HERRENS ord, og døde der i det 40. år efter at israelitterne var gået ud af Egypten, i den femte måned på den første dag i måneden.
39 Aron var 123 år gammel da han døde på bjerget Hor.
40 Den kana’anæiske konge i Arad, som boede i den sydlige del af Kana’an, hørte om israelitternes komme.
41 De brød op fra bjerget Hor og slog lejr i Salmona.
42 De brød op fra Salmona og slog lejr i Punon.
43 De brød op fra Punon og slog lejr i Obot.
44 De brød op fra Obot og slog lejr i Ijje-ha-Abarim ved Moabs landegrænse.
45 De brød op fra Ijjim og slog lejr i Dibon-Gad.
46 De brød op fra Dibon-Gad og slog lejr i Almon-Diblatajim.
47 De brød op fra Almon-Diblatajim og slog lejr i Abarimbjergene foran Nebo.
48 De brød op fra Abarimbjergene og slog lejr på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko.
49 De slog lejr ved Jordan i området fra Bet-ha-Jeshimot til Abel-Shittim på Moabs sletter.
50 HERREN talte til Moses på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko. Han sagde:
51 »Tal til israelitterne og sig til dem: ›Når I er gået over Jordan ind i Kana’an,
52 da skal I uddrive alle landets indbyggere foran jer og tilintetgøre alle deres billedstøtter, og I skal tilintetgøre alle deres støbte billeder og ødelægge alle deres høje.
53 I skal indtage landet og bo i det, for jeg har givet jer landet i eje.
54 I skal tage landet til arv ved lodkastning efter jeres slægter, den som er mange, hans arv skal I gøre stor, og den som er få, hans arv skal du gøre lille. Der hvor loddet falder ud for ham, det skal tilhøre ham. Efter jeres fædres stammer skal I tage det til arv.
55 Hvis I ikke uddriver landets indbyggere foran jer, da skal de som I lader blive tilbage af dem, blive som torne i øjnene på jer og som brod i jeres sider, og de skal plage jer i det land I bor i.
56 Det skal ske således at det jeg tænkte at gøre ved dem, det vil jeg gøre ved jer.‹«