Johannes Åbenbaring 10
1 Jeg så en anden stærk engel stige ned fra himlen klædt i en sky, og regnbuen var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans fødder som ildsøjler,
2 og i sin hånd havde han en åben bogrulle. Han satte sin højre fod på havet og den venstre fod på jorden,
3 og han råbte med høj stemme, ligesom en løve brøler, og da han havde råbt, lod de syv tordener deres stemme lyde.
4 Da de syv tordener havde talt, ville jeg skrive, og jeg hørte en stemme fra himlen sige: »Forsegl det som de syv tordener sagde, og skriv det ikke.«
5 Englen som jeg så stå på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod himlen,
6 og han svor ved ham som lever i evighedernes evigheder, han som skabte himlen og det som er i den, og jorden og det som er på den, og havet og det som er i det: »Der vil ikke mere være nogen udsættelse,
7 men i de dage, når den syvende engels stemme lyder, når han blæser i basun, er Guds hemmelighed fuldendt som han har forkyndt for sine tjenere, profeterne.«
8 Den stemme som jeg havde hørt fra himlen, talte igen med mig og sagde: »Gå og tag den åbne bogrulle i den engels hånd som står på havet og på jorden.«
9 og jeg gik hen til englen og sagde til ham at han skulle give mig bogrullen. Han sagde til mig: »Tag og slug den, og den vil gøre din mave bitter, og i din mund vil den være sød som honning.«
10 Jeg tog bogrullen af englens hånd og slugte den, og i min mund var den som sød honning, og da jeg havde slugt den, blev min mave bitter.
11 Man siger til mig: »Du skal igen profetere om folk og nationer og sprog og mange konger.«
Henter interlinear…