Apostlenes Gerninger 1
1 Min første bog skrev jeg, kære Theofilus, om alt det som Jesus begyndte både at gøre og lære
2 indtil den dag da han blev taget op efter at han havde givet apostlene, som han havde udvalgt, befaling ved Helligånden.
3 Efter han havde lidt, fremstillede han sig også levende for dem med mange beviser idet han viste sig for dem i fyrre dage og talte om det der hører til Guds rige.
4 Mens han var sammen med dem, gav han dem besked om at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde afvente det Faderen havde lovet. »Det som I har hørt mig tale om,
5 for Johannes døbte med vand; men I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.«
6 Mens de nu var forsamlede, spurgte de ham: »Herre! Opretter du nu riget igen for Israel?«
7 Han sagde til dem: »Det tilkommer ikke jer at kende tider eller timer som Faderen har fastsat i sin egen magt.
8 Men I skal få kraft når Helligånden kommer over jer; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil jordens ende.«
9 Da han sagde det, blev han taget op mens de så på, og en sky tog ham bort fra deres øjne.
10 Som de stirrede op imod himlen mens han for bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder,
11 og de sagde: »I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod himmelen? Denne Jesus, som er taget op fra jer til himlen, skal komme igen på samme måde som I har set ham fare op til himmelen.«
Henter interlinear…