Dommernes Bog 15
1 Noget tid senere, under hvedehøsten, besøgte Samson sin kone. Han havde et gedekid med og sagde: »Jeg vil gå ind til min kone i hendes kammer.«
2 Hendes far sagde: »Jeg troede at du allerede havde ladet dig skille fra hende, så jeg gav hende til en af ledsagerne fra festen. Er hendes lillesøster ikke bedre end hun? Lad mig give dig hende i stedet.«
3 Da sagde Samson til dem: »Denne gang er det ikke min skyld at jeg handler ondt mod filistrene.«
4 Samson gik ud og fangede 300 ræve. Han tog fakler og anbragte rævene hale mod hale og bandt en fakkel fast mellem to rævehaler.
5 Så tændte han faklerne og lod rævene løbe ind i filistrenes kornmarker. Han satte ild til både neg og det korn der ikke var høstet, og olivenlundene.
6 Da sagde filistrene: »Hvem har gjort det her?«
7 Men Samson sagde til dem: »Når I gør sådan noget, vil jeg ikke holde op førend jeg har fået hævnet mig på jer.«
8 Han slog dem sønder og sammen. Han gik ned og slog sig ned i en kløft på Etam-klippen.
9 Da drog filistrene op mod Juda og slog lejr i egnen omkring Lehi.
10 Judæerne sagde: »Hvorfor er I draget op imod os?«
11 Da drog 3000 mænd af Judas stamme ned til kløften i Etam-klippen og sagde til Samson: »Ved du ikke at filistrene hersker over os? Hvorfor har du gjort dette mod os?«
12 De sagde til ham: »Vi er kommet ned for at binde dig og overgive dig til filistrene.«
13 De svarede ham: »Det vil vi ikke. Vi vil kun binde dig og overgive dig til dem. Vi vil ikke slå dig ihjel.« De bandt ham med to nye reb og førte ham op fra klippen.
14 Da han kom til Lehi, kom filistrene ham hujende i møde. Men HERRENS Ånd kom over ham med stor kraft, og de reb som var bundet om hans arme, blev som når der går ild i garn. Rebene om ham smuldrede og faldt fra hans hænder.
15 Han fik øje på en frisk æselkæbe, rakte hånden ud og tog den. Med den slog han 1000 mand.
16 Samson sagde: »Med en æselkæbe har jeg slået flok på flok, med en æselkæbe har jeg slået 1000 mand.«
17 Da han havde sagt det, smed han kæben fra sig. Det sted kaldte han Ramat-Lehi
18 Men han var blevet vældig tørstig. Han kaldte på HERREN og sagde: »Ved din tjeners hånd har du givet os den store redning, men skal jeg nu dø af tørst og falde i de uomskårnes hænder?«
19 Da åbnede Gud et hulrum ved Lehi, og der flød vand ud af det. Han drak, og hans ånd vendte tilbage, og han livede op. Derfor har man til den dag i dag kaldt stedet for En-ha-Kore.
20 Samson var dommer i Israel i filistrenes dage i 20 år.
Henter interlinear…