Dommernes Bog 20
1 Da drog alle israelitterne ud, lige fra Dan til Be’ersheba og Gileads land, så menigheden kunne samles alle som én hos HERREN i Mispa.
2 Lederne for hele folket, alle Israels stammer, stillede sig frem for Guds folks forsamling: 400.000 bevæbnede fodfolk.
3 Og benjaminitterne hørte at israelitterne var draget op til Mispa.
4 Levitten, ham der havde været gift med den kvinde der var blevet myrdet, svarede da: »Jeg og min medhustru kom til Gibea, som hører til Benjamins stamme, for at overnatte der.
5 Om natten gik mændene i Gibea sammen imod mig og omringede huset. De havde tænkt sig at slå mig ihjel, og de mishandlede min medhustru så slemt at hun er død.
6 Da tog jeg min medhustru og skar hende op og sendte hendes lemmer ud til alle Israels arvelodder; for det er en skændselsgerning de her har udført i Israel.
7 Alle I israelitter, tal nu om det og træf en beslutning!«
8 Da gjorde hele folket sig rede og sagde: »Ingen skal gå til sit telt, og ingen skal gå hjem herfra.
9 Men dette vil vi gøre mod Gibea: Vi vil drage mod byen efter at have kastet lod.
10 Vi tager 10 mand for hver 100 af alle Israels stammer, og 100 af hver 1000, 1000 af hver 10.000, de skal hente forsyninger til folket så de kan tage til Gibea i Benjamin for at gengælde byen den skændselsgerning den har udført i Israel.«
11 Så samlede alle Israels mænd sig og drog mod byen i samlet flok.
12 Israels stammer sendte mænd til alle Benjamins slægter og lod sige: »Hvad er det for en ondskab der er begået iblandt jer?
13 Udlever nu de ondsindede mænd i Gibea, så vi kan henrette dem og fjerne det onde fra Israel.«
14 Benjaminitterne blev hentet fra byerne til Gibea for at drage i krig mod israelitterne.
15 Den dag blev benjaminitterne fra byerne talt. Der var 26.000 bevæbnede mænd foruden indbyggerne i Gibea som blev optalt til 700 udvalgte mænd.
16 Iblandt alle disse folk var der 700 udvalgte mænd som var venstrehåndede. Hver af dem kunne med deres stenslynge kaste og ramme plet hver gang.
17 Men mændene af Israel, ud over dem af Benjamins stamme, blev talt til 400.000 sværdførende mænd. De var alle krigere.
18 Så gjorde de sig klar og drog op til Guds hus med et spørgsmål til Gud. Israelitterne sagde: »Hvem skal drage op for os for at begynde krigen mod benjaminitterne?«
19 Så gjorde israelitterne sig rede om morgenen, og de slog lejr tæt ved Gibea.
20 Enhver mand af Israel gik i krig mod benjaminitterne, og enhver mand af Israel gik i stilling for at føre krig mod Gibea.
21 Da gjorde benjaminitterne udfald fra Gibea, og samme dag slog de 22.000 af Israels mænd til jorden.
22 Men Israels mænd mandede sig op og stillede sig atter op til slag det samme sted som de var gået i stilling den første dag.
23 Israelitterne drog hen og græd for HERRENS ansigt indtil aften, og de spurgte HERREN til råds: »Skal vi blive ved med at drage i krig mod vore brødre benjaminitterne?«
24 Israelitterne nærmede sig benjaminitterne på den anden dag.
25 Benjaminitterne gjorde udfald fra Gibea mod dem på den anden dag, og de slog endnu 18.000 af israelitterne til jorden. Alle disse var bevæbnede mænd.
26 Da drog alle israelitterne op, ja, hele folket, og kom til Guds hus og græd og blev dér for HERRENS ansigt. De fastede hele dagen indtil aften, og de ofrede brændofre og takofre for HERRENS ansigt.
27 Israelitterne rådspurgte HERREN. På den tid var Guds pagts ark dér.
28 Pinehas, en søn af Arons søn Eleasar, stod på den tid for hans ansigt og sagde: »Skal jeg blive ved med at drage i krig mod mine brødre benjaminitterne, eller skal jeg holde op?«
29 Israel lagde nu en deling i baghold ved Gibea,
30 og resten af israelitterne drog op mod benjaminitterne på den tredje dag, og de gik i stilling ved Gibea som de havde gjort to gange før.
31 Da gjorde benjaminitterne udfald mod folket, de rykkede ud fra byen, og ligesom de to tidligere gange begyndte de at slå nogle af folket ned på åbent land langs vejene, hvoraf en løber op til Betel og en til Gibea, omkring tredive israelitter.
32 Da sagde benjaminitterne: »Vi har besejret dem ligesom de første gange.«
33 Da gjorde alle israelitterne sig klar og gik i stilling i Ba’al-Tamar. Israelitterne fra bagholdet kom ud fra deres skjul ved Ma’re-Geba.
34 Samtidig drog 10.000 mand, der var udvalgt blandt hele Israels folk, ud mod Gibea, og kampen blev hård. Byen vidste ikke at ulykken skulle ramme den.
35 Så slog HERREN benjaminitterne for Israels ansigt, og den dag dræbte israelitterne 25.100 mænd af Benjamins stamme; de var alle var bevæbnede.
36 Benjaminitterne indså nu at de var slået.
37 Mændene fra bagholdet skyndte sig frem og overfaldt Gibea. De drog ind og stak hele byen ned med sværdet.
38 Israelitterne havde aftalt med mændene fra bagholdet at de skulle lade en høj røgsky stige op fra byen,
39 og nu vendte israelitterne om. Benjaminitterne var begyndt at slå israelitterne ned, omkring 30 mand, for de sagde: »De er sandelig besejret for vores ansigt, ligesom i det første slag.«
40 Da begyndte en høj røgsøjle at stige op fra byen, og benjaminitterne så bagud og opdagede at røg steg op mod himlen fra hele byen.
41 Israelitterne vendte om, og benjaminitterne var forfærdede, for de indså at ulykken ville ramme dem.
42 De flygtede for israelitterne ad vejen til ørkenen, men det lykkedes dem ikke at undslippe kampen, og midt imellem dem huggede mændene fra byerne dem ned.
43 De omringede benjamitterne og forfulgte dem. Hvor de var faldet, trådte de dem under fode indtil de var øst for Gibea.
44 Der faldt 18.000 benjaminitter; de var alle krigere.
45 Da de vendte om og flygtede mod ørkenen til Rimmons klippe, slog israelitterne 5000 mand ude på vejene og forfulgte dem indtil Gideom, og de slog 2000 af dem.
46 Den dag faldt der 25.000 bevæbnede mænd af Benjamins stamme. De var alle krigere.
47 mænd vendte om og flygtede mod ørkenen til Rimmons klippe, og de blev på Rimmons klippe i fire måneder.
48 Israelitterne vendte tilbage til benjaminitterne og slog dem ned med sværdet, både folket fra byerne og kvæget, ja, alt hvad der fandtes, og alle de byer der var, satte de ild på.
Henter interlinear…