Dommernes Bog 9
1 Abimelek, Jerub-Ba’als søn, gik til Sikem til sine morbrødre og talte til dem og til hele sin morfars slægt:
2 »Vær venlige at sige til alle mændene i Sikem: ›Hvad er bedst for jer: At 70 mænd, alle Jerub-Ba’als sønner, hersker over jer, eller at én mand hersker over jer?‹ Husk på at jeg er jeres eget ben og kød.«
3 Så sagde hans morbrødre alt dette til mændene i Sikem, og Abimelek vandt deres sympati, for de sagde: »Han er vores bror.«
4 Og de gav ham 70 sekel° sølv fra Ba’al-Berits hus, og for dem lejede Abimelek nogle udstødte og lovløse mænd til at følge ham.
5 Han kom til sin fars hus i Ofra og dræbte sine brødre, Jerub-Ba’als sønner, 70 mænd, på én sten; men Jotam, Jerub-Ba’als yngste søn, gik fri, for han havde skjult sig.
6 Og alle mændene i Sikem og alle der var i Bet-Millo, mødtes, og de gik hen og gjorde Abimelek til konge ved egen i Sikem.
7 Det fik Jotam at vide, og han gik hen og stod på toppen af Garizims bjerg og råbte til dem: »Hør på mig, I mænd i Sikem, så skal Gud høre på jer!
8 Engang gik træerne hen for at salve en konge over sig, og de sagde til oliventræet: ›Regér over os!‹
9 Oliventræet svarede dem: ›Skulle jeg ikke længere give min fede olie, som bruges til at ære Gud og mennesker, for at knejse over træerne?‹
10 Så sagde træerne til figentræet: ›Kom du og regér over os!‹
11 Men figentræet sagde til dem: ›Skulle jeg ikke længere give min sødme og min gode frugt for at knejse over træerne?‹
12 Så sagde træerne til vinstokken: ›Kom du og regér over os!‹
13 Vinstokken svarede dem: ›Skulle jeg ikke længere give min saft, som glæder guder og mennesker, for at knejse over træerne?‹
14 Så sagde alle træerne til tornebusken: ›Kom du og regér over os!‹
15 Og tornebusken sagde til træerne: ›Hvis I virkelig ønsker at salve mig til konge over jer, så kom og skjul jer i min skygge; men hvis ikke, så vil der komme ild ud af tornebusken og fortære Libanons cedre.‹
16 Hvis I nu har handlet redeligt og i god tro ved at gøre Abimelek til konge, og hvis I har gjort godt imod Jerub-Ba’al og hans hus, og I har behandlet ham som han har fortjent –
17 dengang førte min far krig for jeres skyld og satte sit liv på spil og befriede jer fra midjanitterne,
18 men I har rejst jer mod min fars hus og har dræbt hans sønner, 70 mænd, på én sten og har gjort Abimelek, hans slavindes søn, til konge over mændene i Sikem fordi han er jeres bror –
19 så altså, hvis I i dag har handlet redeligt og i god tro mod Jerub-Ba’al og hans hus, så glæd jer over Abimelek, og han skal glæde sig over jer;
20 men hvis ikke, så skal der komme ild ud af Abimelek, og den vil fortære mændene i Sikem og i Bet-Millo, og der skal komme ild ud af mændene i Sikem og i Bet-Millo, og den vil fortære Abimelek!«
21 Og Jotam flygtede og slap væk, og han gik til Be’er, hvor han slog sig ned, langt fra sin bror Abimelek.
22 Abimelek herskede over Israel i tre år.
23 Da sendte Gud en ond ånd mellem Abimelek og mændene i Sikem, og mændene i Sikem handlede troløst mod Abimelek,
24 for at den vold der var øvet mod Jerub-Ba’als 70 sønner, skulle komme over Abimelek, og deres blod skulle hævnes på ham, deres bror, som havde dræbt dem, og på mændene i Sikem, som havde styrket hans hænder til at dræbe sine brødre.
25 Mændene i Sikem lagde baghold imod ham på bjergtoppene, og de røvede fra enhver der gik forbi dem på vejen. Det fik Abimelek at vide.
26 Ga’al, Ebeds søn, og hans brødre kom, og de sluttede sig til Sikem; og mændene i Sikem stolede på ham.
27 De gik ud på marken og høstede druerne fra deres vingårde og pressede druerne og festede; og de gik ind i deres guders huse og spiste og drak og forbandede Abimelek.
28 Ga’al, Ebeds søn, sagde: »Hvem er Abimelek, og hvem er Sikem, siden vi skal tjene ham? Er han ikke Jerub-Ba’als søn, og er Zebul ikke hans befalingsmand? Tjen Hamor, Sikems fars folk! Men vi, hvorfor skal vi tjene ham?
29 Gid jeg fik kommandoen over dette folk, så ville jeg fjerne Abimelek!« Og så sagde han til Abimelek: »Kald din hær sammen og drag ud!«
30 Da Zebul, byens leder, hørte Ga’als, Ebeds søns, ord, blev han rasende,
31 og han sendte i smug bud til Abimelek og lod sige: »Se, Ga’al, Ebeds søn, og hans brødre er kommet til Sikem, og de ophidser byen imod dig.
32 Gør dig nu i nat klar, du og de folk som er hos dig, og læg jer på lur på marken!
33 I morgen tidlig ved solopgang skal du stå op og overfalde byen; og når han og de folk som er hos ham, drager ud imod dig, da kan du gøre med ham lige hvad du vil.«
34 Om natten stod Abimelek og alle de folk der var hos ham, op, og i fire grupper lagde de sig på lur omkring Sikem.
35 Ga’al, Ebeds søn, gik ud og stillede sig i byporten, og Abimelek og hans folk rejste sig fra bagholdet.
36 Da Ga’al så folkene, sagde han til Zebul: »Se, der kommer folk ned fra bjergtoppene.«
37 Ga’al fortsatte: »Se, der kommer folk ned fra højlandet, og én gruppe kommer fra vejen til troldmændenes egetræ.«
38 Da sagde Zebul til ham: »Var det ikke dig der sagde: ›Hvem er Abimelek siden vi skal tjene ham?‹ Er det ikke det folk som du foragtede? Gå nu ud og kæmp mod dem!«
39 Og Ga’al gik ud i spidsen for mændene i Sikem og kæmpede mod Abimelek.
40 Men Abimelek forfulgte ham, og han flygtede for ham; og mange blev dræbt og faldt på vejen helt hen til byporten.
41 Abimelek blev i Aruma; men Zebul jog Ga’al og hans brødre væk så de ikke kunne blive i Sikem.
42 Dagen efter gik folket ud på marken, og det fik Abimelek at vide.
43 Da opdelte han sine folk i tre grupper og anbragte et baghold på marken. Han lagde mærke til at folk gik ud af byen, og han angreb dem og slog dem.
44 Abimelek og de grupper som var hos ham, overfaldt dem og stillede sig foran byporten, og to grupper overfaldt alle dem som var på marken, og slog dem.
45 Hele dagen kæmpede Abimelek mod byen. Han indtog den og dræbte dens indbyggere; og han rev byen ned og strøede salt ud over den.
46 Da alle mændene i tårnet i Sikem hørte det, gik de ind i fæstningen, som var tempel for El-Berit.
47 Abimelek fik at vide at alle mændene fra tårnet i Sikem havde samlet sig.
48 Abimelek gik da op på Salmonbjerget med alle sine folk. Han tog en økse og huggede grene af træerne, løftede dem op og lagde dem på sin skulder. Han sagde til de folk som var med ham: »Skynd jer at gøre det samme som I lige har set mig gøre!«
49 Så huggede også alle folkene grene af, og de gik efter Abimelek, lagde dem ved fæstningen og satte ild til fæstningen med dem. Alle i tårnet i Sikem døde; der var omkring 1000 mænd og kvinder.
50 Så drog Abimelek til Tebes. Han belejrede Tebes og indtog den.
51 Men der var et stærkt tårn midt i byen, og dér flygtede alle mænd og kvinder, ja alle byens indbyggere, hen. De lukkede til efter sig og steg op på taget af tårnet.
52 Så kom Abimelek til tårnet og kæmpede imod det; og han nærmede sig tårnets dør for at sætte ild til det,
53 men en kvinde kastede et stykke af en møllesten i hovedet på Abimelek og knuste hans pandeskal.
54 Da råbte han hastigt til sin unge våbendrager: »Træk dit sværd og dræb mig så det ikke skal siges om mig at en kvinde slog mig ihjel.«
55 Da de israelitiske mænd så at Abimelek var død, gik de hver til sit.
56 Således gengældte Gud Abimelek det onde han havde gjort imod sin far, da han dræbte sine 70 brødre.
57 Og al Sikems mænds ondskab lod Gud komme tilbage over deres hoved, og Jotams, Jerub-Ba’als søns, forbandelse kom over dem.
Henter interlinear…