Lukasevangeliet 18
9 Men til nogle som stolede på sig selv at de var retfærdige, og foragtede de andre, fortalte han denne lignelse:
10 »To mænd gik op til helligdommen for at bede; den ene var en farisæer, og den anden en tolder.
11 Farisæeren trådte frem og bad ved sig selv således: ›Gud! Jeg takker dig fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som denne tolder.
12 Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af alt hvad jeg tjener.‹
13 Men tolderen stod langt borte og ville end ikke løfte øjnene mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: ›Gud, vær mig, synderen, nådig!‹
14 Jeg siger jer: Han gik retfærdiggjort hjem til sit hus i modsætning til den anden; for enhver som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den som ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
Henter interlinear…