Lukasevangeliet 24

13 Samme dag vandrede to af dem til en landsby som lå 60 stadier fra Jerusalem; den hed Emmaus.

14 De talte sammen om alt det der var sket.

15 Mens de talte sammen og diskuterede indbyrdes, kom Jesus selv hen og vandrede med dem.

16 Men deres øjne blev holdt lukkede så de ikke kendte ham.

17 Han sagde til dem: »Hvad er det I taler med hinanden om mens I vandrer?« De standsede bedrøvede,

18 og en af dem, som hed Kleofas, sagde til ham: »Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke hvad der er sket der i disse dage?«

19 Han sagde til dem: »Hvilket?« De sagde til ham: »Det med Jesus fra Nazaret som var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket;

20 og hvordan ypperstepræsterne og vores rådsherrer har overgivet ham til dødsdom og korsfæstet ham.

21 Vi havde håbet at han var den som skulle forløse Israel. Men med alt dette er det i dag den tredje dag siden dette skete.

22 Men også nogle af vores kvinder har forfærdet os, for de kom tidligt ud til graven,

23 og da de ikke fandt hans legeme, kom de og sagde at de havde set et syn af engle der sagde at han lever.

24 Nogle af vores egne gik ud til graven, og de fandt det sådan som kvinderne havde sagt; men ham så de ikke.«

25 Han sagde til dem: »Åh, I uforstandige og sene i hjertet til at tro på alt det som profeterne har talt!

26 Måtte Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?«

27 Og idet han begyndte med Moses og alle profeterne, udlagde han for dem det som handlede om ham i alle skrifterne.

28 De nærmede sig landsbyen de var på vej til; og han lod som om han ville gå videre.

29 De bad ham indtrængende: »Bliv hos os; for det er ved at være aften, og dagen er snart forbi.« Og han gik ind for at blive hos dem.

30 Da han havde sat sig til bords med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

31 Da blev deres øjne åbnet, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

32 Da sagde de til hinanden: »Brændte vores hjerte ikke i os mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?«

33 I samme time stod de op og vendte tilbage til Jerusalem hvor de fandt de elleve og dem der var med dem, forsamlet,

34 og disse sagde: »Herren er virkelig opstået og set af Simon.«

35 Og de fortalte hvad der var sket på vejen, og hvordan de genkendte ham da han brød brødet.