Romerbrevet 2
1 Derfor er du uden undskyldning, menneske, som fordømmer, for når du fordømmer den anden, fordømmer du dig selv, for du som fordømmer, praktiserer det samme.
2 Ja, vi ved at Guds dom i sandhed er over dem der praktiserer den slags.
3 Men du, menneske, som fordømmer dem der praktiserer den slags, og selv gør det samme, mener du at du vil kunne flygte fra Guds dom?
4 Eller ringeagter du hans godheds, overbærenheds og tålmodigheds rigdom fordi du er uvidende om at Guds godhed fører dig til omvendelse?
5 Men på grund af din hårdhed og dit uomvendte hjerte samler du dig vrede til den dag da Guds vrede og retfærdige dom skal åbenbares.
6 Gud vil gengælde enhver i forhold til hans gerninger:
7 Evigt liv til dem som med udholdenhed i god gerning stræber efter herlighed, anerkendelse og uforgængelighed,
8 men vrede og harme til dem som er egoistiske og ulydige mod sandheden, men lydige mod uretfærdigheden.
9 Trængsel og angst over ethvert menneske som virker det onde, for jøde først og derefter græker;
10 men herlighed, anerkendelse og fred over enhver som virker det gode, for jøde først og derefter græker,
11 for der er ikke personsanseelse hos Gud.
12 For alle dem som har syndet uden lov, vil også gå fortabt uden lov, og alle dem som har syndet under loven, vil blive fordømt ved loven,
13 for det er ikke dem som hører loven, der er retfærdige over for Gud, men dem som praktiserer loven, vil blive erklæret retfærdige.
14 For når hedninger som ikke har loven, af natur gør lovens gerninger, er de som ikke har loven, loven for dem selv;
15 de viser nemlig at lovens gerning står skrevet i deres hjerter når deres samvittighed vidner med, det vil sige, når tankerne indbyrdes anklager eller forsvarer dem
16 på den dag da Gud vil dømme det skjulte i mennesker i overensstemmelse med mit evangelium ved Kristus Jesus.
17 Men hvis du kalder dig jøde og stoler på loven og er stolt af Gud
18 og kender hans vilje og anerkender det væsentlige, fordi du undervises af loven,
19 og er overbevist om at være en vejleder for blinde, et lys for dem i mørke,
20 en opdrager for uforstandige og en underviser for umyndige fordi du har erkendelsens og sandhedens form i loven –
21 Du som altså underviser en anden, du underviser ikke dig selv! Du som forkynder at man ikke må stjæle, du stjæler!
22 Du som siger at man ikke må begå ægteskabsbrud, du begår ægteskabsbrud! Du som afskyr afguderne, du begår tempeltyveri!
23 Du som er stolt af loven, vanærer Gud ved overtrædelse af loven!
24 For Guds navn spottes på grund af jer blandt hedningerne, som der står skrevet.
25 Ja! Ganske vist gavner omskærelsen hvis du praktiserer loven, men hvis du er en overtræder af loven, er din omskærelse blevet uomskåren!
26 Altså! Hvis den uomskårne overholder lovens krav, vil den uomskårne så ikke regnes som omskåren?
27 Og den uomskårne af fødsel som opfylder loven, vil dømme dig som er en overtræder af loven til trods for bogstav og omskærelse.
28 For jøden i det synlige er ikke jøde, og omskærelse i det synlige i kød er ikke omskærelse,
29 men jøden i det skjulte er jøde, og hjertets omskærelse ved Ånden og ikke ved bogstaven er omskærelse. Han har ikke sin stolthed fra mennesker, men fra Gud.
Henter interlinear…