Obadias' Bog 1
1 Obadias’ syn.
Således siger den herre HERREN om Edom.
Vi har hørt et budskab fra HERREN;
en budbringer er blevet sendt ud blandt folkeslagene:
»Rejs jer! Lad os rejse os for at gå i krig mod hende.«
Således siger den herre HERREN om Edom.
Vi har hørt et budskab fra HERREN;
en budbringer er blevet sendt ud blandt folkeslagene:
»Rejs jer! Lad os rejse os for at gå i krig mod hende.«
2 Se, jeg har gjort dig ubetydelig blandt folkeslagene;
du foragtes dybt.
du foragtes dybt.
3 Dit hjertes hovmod har bedraget dig, du som bor i klippekløfter,
i dine boliger højt oppe;
du som siger i dit hjerte:
»Hvem kan bringe mig ned til jorden?«
i dine boliger højt oppe;
du som siger i dit hjerte:
»Hvem kan bringe mig ned til jorden?«
4 Selv hvis du kunne hæve dig så højt som ørnen,
og selv hvis du kunne sætte din rede mellem stjernerne,
vil jeg bringe dig ned derfra, siger HERREN.
og selv hvis du kunne sætte din rede mellem stjernerne,
vil jeg bringe dig ned derfra, siger HERREN.
5 Hvis røvere kom til dig;
hvis plyndringsmænd kom om natten
– hvor er du blevet ødelagt! –
ville de ikke blot røve hvad der var tilstrækkeligt for dem?
Hvis høstfolk kom til dig og plukkede druer,
ville de ikke efterlade en rest?
hvis plyndringsmænd kom om natten
– hvor er du blevet ødelagt! –
ville de ikke blot røve hvad der var tilstrækkeligt for dem?
Hvis høstfolk kom til dig og plukkede druer,
ville de ikke efterlade en rest?
6 Hvor er Esau dog blevet gennemsøgt!
Hans skjulte skatte er blevet endevendt.
Hans skjulte skatte er blevet endevendt.
7 De har forvist dig til grænsen, alle dine allierede.
De har bedraget dig;
dine venner har fået magten over dig.
De der spiser dit brød, har lagt fælder ud under dig.
Der er ingen forstandighed hos ham.
De har bedraget dig;
dine venner har fået magten over dig.
De der spiser dit brød, har lagt fælder ud under dig.
Der er ingen forstandighed hos ham.
8 Er det ikke på den dag, siger HERREN, at jeg vil udrydde de vise fra Edom
og forstandighed fra Esaus bjerg?
og forstandighed fra Esaus bjerg?
9 Dine krigere, Teman, skal blive rædselsslagne,
så at alle fra Esaus bjerg vil blive tilintetgjort ved slagtning.
så at alle fra Esaus bjerg vil blive tilintetgjort ved slagtning.
10 På grund af volden mod din bror Jakob skal skam dække dig;
du skal være tilintetgjort for evigt.
du skal være tilintetgjort for evigt.
11 På den dag, hvor du stod overfor;
på den dag, hvor fjender førte hans rigdom bort,
og fremmede gik ind ad hans porte og kastede lod om Jerusalem,
da var også du som en af dem.
på den dag, hvor fjender førte hans rigdom bort,
og fremmede gik ind ad hans porte og kastede lod om Jerusalem,
da var også du som en af dem.
12 Du må ikke godte dig over din brors dag,
over hans ulykkes dag.
Du må ikke juble over Judas sønner på dagen for deres udryddelse.
Du må ikke prale på trængslens dag.
over hans ulykkes dag.
Du må ikke juble over Judas sønner på dagen for deres udryddelse.
Du må ikke prale på trængslens dag.
13 Du må ikke drage ind ad mit folks porte på undergangens dag.
Heller ikke du må godte dig over hans ulykke på dagen for hans undergang.
Og du må ikke række ud efter hans rigdom på dagen for hans undergang.
Heller ikke du må godte dig over hans ulykke på dagen for hans undergang.
Og du må ikke række ud efter hans rigdom på dagen for hans undergang.
14 Du må ikke stå ved vejkrydset for at tilintetgøre hans flygtninge.
Og du må ikke udlevere hans overlevende på trængslens dag.
Og du må ikke udlevere hans overlevende på trængslens dag.
15 For HERRENS dag over alle folkeslagene er nær.
Som du har gjort, sådan skal der gøres mod dig.
Din gerning skal komme over dit eget hoved.
Som du har gjort, sådan skal der gøres mod dig.
Din gerning skal komme over dit eget hoved.
16 For ligesom I har drukket på mit hellige bjerg,
sådan skal alle folkeslagene drikke dagligt.
De skal drikke og synke
og blive som havde de ikke været til.
sådan skal alle folkeslagene drikke dagligt.
De skal drikke og synke
og blive som havde de ikke været til.
17 Men på Zions bjerg skal der være tilflugt,
og det skal være helligt.
Jakobs hus skal eje sine egne ejendele.
og det skal være helligt.
Jakobs hus skal eje sine egne ejendele.
18 Jakobs hus skal blive en ild,
Josefs hus til en flamme,
og Esaus hus til stubbe.
De skal brænde dem og fortære dem;
og Esaus hus skal ikke have nogen overlevende.
For HERREN har talt.
Josefs hus til en flamme,
og Esaus hus til stubbe.
De skal brænde dem og fortære dem;
og Esaus hus skal ikke have nogen overlevende.
For HERREN har talt.
19 Sydlandet skal erobre Esaus bjerg,
og Lavlandet skal erobre filistrene.
De skal erobre Efraims område og Samarias område;
Benjamin skal erobre Gilead.
og Lavlandet skal erobre filistrene.
De skal erobre Efraims område og Samarias område;
Benjamin skal erobre Gilead.
20 De fordrevne, en gruppe af israelitterne som er kanaanæere, skal erobre så langt som til Sarepta.
Og Jerusalems fordrevne som er i Sefarad, skal erobre Sydlandets byer.
Og Jerusalems fordrevne som er i Sefarad, skal erobre Sydlandets byer.
21 Befrierne skal drage op på Zions bjerg for at dømme Esaus bjerg.
Kongedømmet skal tilhøre HERREN.
Kongedømmet skal tilhøre HERREN.
Henter interlinear…