1. Kongebog 4
1 Kong Salomo var nu konge over hele Israel.
2 Disse var de øverstbefalende han havde. Azarja, Sadoks søn, var præst.
3 Elihoref og Akija, Shishas sønner, var sekretærer; Joshafat, Akiluds søn, var arkivar;
4 Benaja, Jojadas søn, var hærchef; Sadok og Ebjatar var præster;
5 Azarja, Natans søn, stod over distriktsguvernørerne, og præsten Zabud, Natans søn, var kongens nærmeste rådgiver.
6 Akishar var hofchef, og Adoniram, Abdas søn, stod for pligtarbejdet.
7 Salomo havde tolv som var distriktsguvernører ud over hele Israel. De sørgede for forsyninger til kongen og hans palads. Én måned om året skulle hver især skaffe forsyninger.
8 Dette er deres navne: Hurs søn, i Efraims bjergland;
9 Dekers søn, i Makas, Sha’albim, Bet-Shemesh og Ajjalon indtil Bet-Hanan;
10 Heseds søn, i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers land;
11 Abinadabs søn, i hele Dors højdedrag; Tafat, Salomos datter, blev hans hustru;
12 Ba’ana, Akiluds søn: Ta’anak, Megiddo og hele Bet-Shan, som er ved siden af Saretan og neden for Jizre’el, fra Bet-Shan til Abel-Mehola, helt til den anden side af Jokmeam.
13 Gebers søn, i Ramot Gilead; han havde Manasses søn Jairs byer, som ligger i Gilead, og han havde området Argob, som ligger i Bashan; 60 store byer med mur og portslå af kobber.
14 Akinadab, Iddos søn, i Mahanajim;
15 Akima’as, i Naftali; også han giftede sig med en datter af Salomo, Basemat;
16 Ba’ana, Hushajs søn, i Asher og i Ba’alot;
17 Joshafat, Paruas søn, i Issakar;
18 Shim’i, Elas søn, i Benjamin;
19 Geber, Uris søn, i landet Gilead, det land som havde tilhørt amoritterkongen Sihon og Og, Bashans konge; han var den eneste guvernør i regionen.
20 Juda og Israel blev talrige som sandet ved havet, virkelig mange. Og de spiste, og de drak og var glade.
Henter interlinear…