1. Korintherbrev 10
1 Jeg vil ikke at I, brødre, skal være uvidende om at vores fædre alle var under skyen, og alle gik gennem havet,
Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg også er Kristi efterfølger.
Bliv mine efterfølgere, ligesom jeg også er Kristi efterfølger.
2 og alle blev døbt til Moses i skyen og i havet,
3 og alle spiste den samme åndelige mad,
4 og alle drak den samme åndelige drik, for de drak af den åndelige klippe som fulgte med, og klippen var Kristus.
5 Men Gud fandt ikke glæde i de fleste af dem, de blev jo slået ned i ørkenen.
6 Men derved er de blevet forbilleder for os så at vi ikke skal begære det onde, sådan som de begærede.
7 Bliv heller ikke afgudsdyrkere sådan som nogle af dem, som der står skrevet: »Folket satte sig for at spise og drikke, og de rejste sig for at danse.«
8 Lad os heller ikke begå utugt, sådan som nogle af dem begik utugt, og på én dag faldt 23.000.
9 Lad os heller ikke friste Herren, sådan som nogle af dem fristede ham, og de blev dræbt af slanger.
10 I skal heller ikke blive fortørnede, ligesom nogle af dem blev fortørnede, og de blev dræbt af Ødelæggeren.
11 Dette skete med dem som et advarende eksempel, men det blev skrevet til vejledning for os, til hvem tidernes afslutning er kommet.
12 Derfor, den som mener at stå, skal se til at han ikke falder.
13 For der er kun kommet fristelser til os som et menneske kan bære, og Gud er trofast, og han vil ikke tillade at I fristes ud over det I kan bære, men sammen med fristelsen vil han skabe udgangen af den, så I kan bære den.
14 Derfor, mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen.
15 Jeg taler til jer som fornuftige. Døm selv hvad jeg siger.
16 Velsignelsens bæger som vi velsigner, er den ikke del i Kristi blod? Brødet som vi bryder, er det ikke del i Kristi krop?
17 Fordi der er ét brød, er vi alle én krop, for alle har del i det ene brød.
18 Læg mærke til Israels folk: Har de som spiser ofrene, ikke del i alteret?
19 Hvad siger jeg da? At offerkød er noget? Eller at en afgud er noget?
20 Nej, men at det man ofrer, ofrer man til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke at I skal have del i dæmoner.
21 I kan ikke drikke Herrens bæger og dæmonernes bæger, I kan ikke have del i Herrens bord og dæmonernes bord.
22 Eller vil I provokere Herren til vrede? Er vi stærkere end ham?
23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
24 Ingen skal søge sit eget, men den andens.
25 I kan spise alt det som sælges på markedet, uden at undersøge det af hensyn til samvittigheden,
26 for jorden og dens fylde tilhører Herren.
27 Hvis nogen af de vantro indbyder jer, og I ønsker at gå derhen, kan I spise alt det der sættes foran jer, uden at undersøge det af hensyn til jeres samvittighed.
28 Men hvis nogen siger til jer: »Dette er offerkød«, så spis det ikke af hensyn til ham som informerede jer, og af hensyn til samvittigheden,
29 men jeg mener den andens samvittighed og ikke jeres egen. For hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed?
30 Hvis jeg tager del i det med tak, hvorfor spottes jeg da for det jeg takker for?
31 Altså, hvad enten I spiser eller drikker, eller hvad I gør, gør alt til Guds ære.
32 Vær ikke en anledning til fald for jøder, grækere og Guds menighed,
33 ligesom også jeg i alt søger at imødekomme alle, idet jeg ikke søger det som er til gavn for mig selv, men det der er til gavn for mange for at de kan blive frelst.
Henter interlinear…