Spring til indhold

Den frie bibel

1. Korintherbrev 15

1 Brødre, jeg vil meddele jer evangeliet som jeg har forkyndt for jer, som I også har modtaget, som I også står i,
2 og som I også frelses ved hvis I holder fast ved det ord hvormed jeg forkyndte det, ellers var det forgæves at I kom til tro.
3 For jeg overgav jer, som noget af det første, hvad I også har modtaget: At Kristus døde for vores synder efter Skrifterne,
4 at han blev begravet, at han er blevet oprejst på den tredje dag efter Skrifterne,
5 og at han viste sig for Kefas, derefter for de tolv,
6 derefter viste han sig for over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem lever endnu, men nogle er sovet hen,
7 derefter viste han sig for Jakob, derefter for alle apostlene,
8 men sidst af alle viste han sig også for mig, der er som et for tidlig født foster.
9 For jeg er den ringeste af apostlene, og jeg er ikke værdig at kaldes apostel, for jeg har forfulgt Guds menighed,
10 men ved Guds nåde er jeg den jeg er, og hans nåde mod mig har ikke været forgæves, men jeg har slidt mere end dem alle, dog ikke jeg, men Guds nåde som er sammen med mig.
11 Altså, hvad enten det er mig eller de andre, sådan forkynder vi, og sådan har I troet.
12 Men når der forkyndes om Kristus at han er blevet oprejst fra de døde, hvorledes kan nogle blandt jer sige at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?
13 Men hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, så er Kristus heller ikke blevet oprejst.
14 Men hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er også vores forkyndelse tom og jeres tro tom,
15 og vi fremstår som nogle der er falske vidner om Gud fordi vi har vidnet mod Gud at han har oprejst Kristus, som han ikke har oprejst hvis altså døde ikke oprejses.
16 For hvis døde ikke oprejses, så er Kristus heller ikke blevet oprejst,
17 men hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er jeres tro forgæves, og I er endnu i jeres synder,
18 og så er de hensovede i Kristus gået fortabt.
19 Hvis vi alene i dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
20 Men nu er Kristus blevet oprejst fra de døde som en førstegrøde af de hensovede.
21 For døden kom jo ved et menneske, og de dødes opstandelse kom ved et menneske.
22 For ligesom alle dør i Adam, således vil også alle blive levende i Kristus.
23 Men enhver i sin egen gruppe: Som førstegrøde Kristus, derefter ved hans komme dem som tilhører Kristus,
24 derefter kommer afslutningen når han overgiver riget til Gud og Faderen, når han har overvundet enhver magt og enhver myndighed og kraft.
25 For han skal herske som konge indtil »han får lagt alle fjenderne under hans fødder«.
26 Som den sidste fjende overvindes døden,
27 for »alt har han underlagt under hans fødder«. Men når han siger at alt er blevet underlagt ham, er det tydeligt at det er undtagen ham som har underlagt ham alt.
28 Men når alt er blevet underlagt ham, så vil også Sønnen selv underlægge sig ham som har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt i alle.
29 Hvad vil de ellers udrette, de som lader sig døbe for de døde? Hvis døde i det hele taget ikke bliver oprejst hvorfor så lade sig døbe for dem?
30 Hvorfor udsætter vi os også for fare hver time?
31 Jeg dør dagligt, så sandt I, brødre, er min stolthed som jeg har i Kristus Jesus vores Herre.
32 Hvis jeg som menneske har kæmpet mod vilde dyr i Efesos hvad gavnede det mig? Hvis døde ikke bliver oprejst, så lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.
33 Lad jer ikke bedrage:
»Dårligt selskab ødelægger gode skikke.«
34 Bliv ædru som ret er, og synd ikke, for nogle har ikke gudserkendelse, til skam for jer siger jeg det.
35 Men vil nogen sige: »Hvorledes oprejses de døde? Og med hvilken krop kommer de?«
36 Tåbe, det du sår, bliver ikke levende hvis det ikke dør,
37 og det du sår, sår du ikke som den krop den bliver til, men et nøgent korn, for eksempel hvede eller noget andet.
38 Men Gud giver det en krop som han har besluttet, og til ethvert sædekorn dets egen krop.
39 Ikke alt kød er det samme kød, men menneskers er ét, kvægets kød er et andet, fugles kød er et andet, og fisks kød er et andet.
40 Der er himmelske kroppe og jordiske kroppe, men de himmelskes herlighed er en slags, men de jordiskes en anden slags,
41 Solen har en herlighed, månen en anden herlighed og stjernerne en anden herlighed, for stjerne er forskellig fra stjerne i herlighed.
42 Således er det også med de dødes opstandelse. Der sås i forgængelighed, men der oprejses i uforgængelighed.
43 Der sås i vanære, men der oprejses i herlighed, der sås i svaghed, men der oprejses i kraft,
44 der sås en sjælelig krop, men der oprejses en åndelig krop. Når der er en sjælelig krop, er der også en åndelig.
45 Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.« Den sidste Adam blev til en ånd som gør levende.
46 Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige, derefter kommer det åndelige.
47 Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.
48 Som den jordiske var, sådan er også de jordiske, og som den himmelske er, sådan er også de himmelske.
49 Ligesom vi har båret den jordiskes billede, vil vi bære den himmelskes billede.
50 Men dette siger jeg jer, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.
51 Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles
52 i ét nu, i et øjeblik, ved den sidste basun, for basunen vil lyde, og de døde vil blive oprejst som uforgængelige, og vi vil blive forvandlet.
53 For det forgængelige skal iføres uforgængelighed, og det dødelige skal iføres udødelighed.
54 Men når det forgængelige har iført sig uforgængelighed, og det dødelige har iført sig udødelighed, så vil det ord som er skrevet, blive opfyldt:
»Døden er blevet opslugt til sejr.
55 Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?«
56 Men dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.
57 Men tak til Gud som giver os sejren ved vores Herre Jesus Kristus.
58 Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning fordi I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i Herren.