1. Korintherbrev 5
1 Man hører virkelig om utugt iblandt jer, og om en sådan utugt, som ikke engang findes blandt hedningerne, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru.
2 Og I blev opblæste, men skulle I ikke hellere have sørget, så han som har gjort denne gerning, blev fjernet fra jeres midte?
3 For skønt jeg er fraværende i kroppen, er jeg dog nærværende i ånden, og jeg har som nærværende allerede dømt ham som har gjort dette.
4 Når I og min ånd er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og vi er sammen med vores Herre Jesu kraft,
5 skal han overgives til Satan så kødet kan tilintetgøres for at hans ånd kan blive frelst på Herrens dag.
6 Jeres stolthed er ikke smuk. Ved I ikke at en smule surdej gennemsyrer hele dejen?
7 Rens den gamle surdej ud for at I kan blive en ny dej, ligesom I jo er usyrede; for også vores påskelam, Kristus, er slagtet.
8 Lad os derfor fejre påske, ikke med gammel surdej eller med slet og ond surdej, men med renheds og sandheds usyrede brød.
9 I mit brev har jeg skrevet til jer at I ikke må omgås utugtige,
10 jeg mente ikke denne verdens utugtige i det hele taget eller griske og røvere eller afgudsdyrkere, i så fald måtte I da gå ud af verden.
11 Men nu skriver jeg til jer at I ikke må omgås nogen som bærer brodernavn og er utugtig eller grisk eller afgudsdyrker eller spotter eller fordrukken eller en røver. I må ikke engang spise sammen med en sådan.
12 For er det min sag at dømme dem udenfor? Dømmer I ikke dem indenfor?
13 Gud vil dømme dem udenfor. »I skal fjerne den onde fra jer selv.«
Henter interlinear…