1. Mosebog 6
1 Da menneskene begyndte at blive talrige på jorden, og der blev født dem døtre,
2 så Guds sønner at menneskenes døtre var smukke, og de tog hustruer blandt alle dem de havde lyst til.
3 Da sagde HERREN: »Min Ånd skal ikke forblive i mennesket for altid; for han er kød; hans dage skal være 120 år.«
4 Der var på den tid kæmper på jorden, ja, også efter at Guds sønner var gået ind til menneskenes døtre og havde fået børn med dem. De var krigerne fra gammel tid, navnkundige mænd.
5 HERREN så at menneskets ondskab var stor på jorden, og at alle dets hjertes tankers påfund var onde dagen lang.
6 Da fortrød HERREN at han havde lavet mennesket på jorden, og det skar ham i hjertet.
7 HERREN sagde: »Jeg vil udslette mennesket, som jeg har skabt, fra jordens overflade, både mennesker og dyr og kryb og himlens fugle, for jeg har fortrudt at jeg lavede dem.«
8 Men Noa fandt nåde for HERRENS øjne.
9 Dette er Noas slægtshistorie. Noa, en retfærdig mand, var uangribelig i sin tid. Noa vandrede med Gud.
10 Noa fik tre sønner: Sem, Kam og Jafet.
11 Jorden var fordærvet for Guds ansigt, og jorden var fuld af vold.
12 Da så Gud jorden, og se, den var fordærvet; for alt kød havde fordærvet sin vej på jorden.
13 Da sagde Gud til Noa: »Jeg har besluttet at gøre en ende på alt kød, for jorden er fuld af vold på grund af dem. Se, jeg vil udslette dem med jorden.
14 Lav en ark af gofertræ. Du skal lave arken med sivrør og smøre den med beg indvendigt og udvendigt.
15 Og således skal du lave den: Arken skal være 300 alen lang, 50 alen bred og 30 alen høj.
16 Du skal lave et vindue i arken, og det skal gå en alen ned ovenfra. Arkens dør skal du anbringe i dens side. Du skal lave den med et nederste, et mellemste og et tredje niveau.
17 Og se, jeg lader en vandflod komme over jorden for at ødelægge alt kød som har livsånde i sig under himlen; alt det som er på jorden, skal udånde.
18 Jeg vil oprette min pagt med dig; og du skal gå ind i arken, du og dine sønner og din hustru og dine svigerdøtre sammen med dig.
19 Og af alt levende, af alt kød, skal du bringe et par af hver slags ind i arken for at holde dem i live; en han og en hun skal det være.
20 Af fuglene efter deres slags og af kvæget efter deres slags, af alle jordens kryb efter deres slags; et par af hvert skal gå ind til dig for at du skal holde dem i live.
21 Og tag du af al slags mad som ædes, og saml det hos dig, så det kan være til føde for dig og dem.«
22 Noa gjorde alt det som Gud havde befalet ham, sådan gjorde han det.
Henter interlinear…