1. Thessalonikerbrev 4
1 I øvrigt, brødre, så beder vi og formaner jer i Herren Jesus til – ligesom I modtog af os om hvordan I skal leve og glæde Gud, ligesom I også lever – at gøre yderligere fremgang.
2 For I ved hvilke befalinger vi gav jer ved Herren Jesus.
3 For dette er Guds vilje, jeres helligelse, at I afholder jer fra utugt,
4 at enhver af jer forstår at vinde sin egen hustru i hellighed og ære,
5 og ikke i begærets lidenskab ligesom hedningerne, som ikke kender Gud,
6 at ingen krænker og bedrager sin bror i nogen sag, for Herren gengælder alt dette, ligesom vi også før har sagt og bevidnet.
7 For Gud kaldte jer ikke til urenhed, men til helligelse.
8 Altså, den der forkaster dette, forkaster ikke et menneske, men Gud som giver jer sin Helligånd.
9 Men om broderkærlighed har I ikke brug for at jeg skriver til jer, for I er selv blevet undervist af Gud til at elske hinanden,
10 for I gør det også mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi formaner jer, brødre, til at gøre yderligere fremgang
11 og sætte en ære i at leve roligt og passe jeres egne sager og arbejde med jeres egne hænder, som vi også har befalet jer,
12 for at I kan leve ordentligt over for dem udenfor og ikke have brug for noget.
13 Men vi vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om dem der sover, for at I ikke skal sørge, ligesom de øvrige, som ikke har noget håb.
14 For når vi tror at Jesus er død og opstået, så tror vi at Gud også ved Jesus vil føre dem som sover, sammen med ham.
15 For dette siger vi jer med Herrens ord at vi som lever og bliver tilbage ved Herrens komme, ikke skal gå forud for dem som sover,
16 for Herren selv vil stige ned fra himlen ved en befaling, med en ærkeengels stemme og med Guds basun, og de døde i Kristus vil opstå først,
17 derefter vil vi som lever, og som bliver tilbage, sammen med dem blive bortrykket i skyerne for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.
18 Derfor, trøst hinanden med disse ord.
Henter interlinear…